Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 Den norske’ Historie
været opfattede som det egentlig nationale Parti og med Grund,
forsaavidt som han havde med sig det meste af Sammenhængen
i det norske Folks Historie. Men ogsaa om Modstanderne gjaldt
det, at de repræsenterede eller hævdede et Stykke af denne
Sammenhæng. I)er var, fra historisk og nationalt Synspunkt seet,
noget Ret paa begge Sider; derfor maatte Kampen blive saameget
langvarigere og bitrere. Wergeland var for ny og gik for
voldsomt frem og fremkaldte derved en nødvendig Reaktion mod sig;
det Gamle har ogsaa sin Ret. Hans Løsen var: den uægte
Lodning i Ringen, d. v. s. Traditionerne fra Afhængigheds- eller
Dansketiden, skulde brydes væk; deri laa en utvivlsom rigtig Tanke,
for-saavidtsom disse Traditioner var noget fremmed, noget, som ikke
havde Rod i Folkets eget Liv, og derfor maatte bort, for at den
nationale Sammenhæng kunde blive helt restitueret, hvilket jo
igjen var et uomgjængeligt Vilkaar for en sund og jævn
Udvikling af det norske Folk i Fremtiden; men de maatte ikke og
kunde ikke brydes bort; dertil havde de spillet en altfor dybt
indgribende Rolle og faaet en altfor bred Plads i vor Historie;
hvad det gjaldt om, var, at Folket voksede dem af sig,
assimilerede dem saaledes med sit eget Væsen, at de forsvandt, ophørte
at være noget for sig eller at danne ligesom et eget Strømleie i
den fremadskridende Bevægelse.
Man omdøbte efter 1814 Skriftsproget og kaldte det norsk
istedetfor dansk. Det maatte imidlertid gaa op for Folk, at der
ved den blotte Navneforandring ikke var udrettet noget, at den
alene kunde gjælde som Udtryk for et Savn eller en Veksel, der
blev draget paa Fremtiden. Det maatte komme derhen, at der
opstilledes Krav paa et virkelig norsk Skrift- og Kultursprog, og
det kunde ikke være tvivlsomt, hvor et saadant var at søge. Det
nationale Gjenreisningsarbeide hos Nordmændene havde fra første
Færd vist hen til Bonden som «den sande norske Mand», og
Bigtigheden heraf var ikke paa noget Omraade mere indlysende
end paa det sproglige. Intet kunde være vissere, end at
Skriftsproget i Norge og det inden de saakaldte høiere Samfundsklasser
brugelige Talesprog var dansk af Oprindelse og" vedblev at være
dansk trods Merkerne, som det havde faaet af at være i norsk
Brug, — intet kunde fremdeles være vissere, end at Bondesproget
var ægte norsk, en direkte Ætling af det gammelnorske. Kravet
maatte altsaa blive, at det Sprog, der i Aarhundreder havde været
Organ for Folkets fremadskridende Aandsliv, og hvori dets
ypperste, repræsentative Mænd havde nedlagt sit Arbeide, skulde
vige, give Plads for et hidtil udyrket, literaturløst Almuesprog,
der havde vegeteret i det Skjulte, og hvorpaa man var vant at
se ned som paa et halvbarbarisk Jargon, en Udartningsform af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
