Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Den norske’ Historie
saavelsom dansk, men man har havt Ret til at hævde, at det, om
end fremmed, har erhvervet Hjemstavnsret derved, at et saa stort
Stykke norsk Historie er nedlagt deri. Om vi tænker os, at
Kravet paa, at det skal vige for et nationalt Skriftsprog, kunde blive
gjennemført paa en ligesaa summarisk Maade hos os som i sin
Tid hos Svenskerne, saa vilde det ikke kunne ske, uden at Folket
blev aandigt lemlæstet, sat paa en forfærdelig Maade tilbage i
sin Udvikling, udplyndret for Resultaterne af lange Tiders
Arbeide. En tilfredsstillende Løsning af det sproglige
Stridsspørgsmaal, der er bleven reist hos os og maatte reises, kan altsaa
alene være at opnaa paa den Maade, at de to Skriftsprog, det
norske og det danske, bliver brugte jævnsides gjennem lange Tider,
at de faar kjæmpe med hinanden om Overtaget under lige ydre
Vilkaar, og at det ene optager saameget som muligt af, hvad der
er lagt af Indhold i det andet, saa at det sproglige Ombytte, naar
det engang endelig gjennemføres, kan ske med saa lidet Tab for
Folkets Historie som muligt.
Medens man i den første Glædesrus efter 1814 stundom
tænkte og talte, som om man stod ved Maalet for det nationale
Gjenreisningsarbeide, var man altsaa i Virkeligheden ikke endnu
kommet udover de indledende Skridt. En lang Vei laa og ligger
fremdeles foran os, inden vi kan siges at være naaet endog bare
saavidt i politisk og national Selvstændighed som vore
skandinaviske Frændefolk. Der er fremdeles dybe Modsætninger inden
vort Folk, som maa udjævnes, der er Stof til megen Strid, som
maa udjævnes, der er mange og vanskelige Opgaver, som det
gjælder at løse, for at vi skal blive en virkelig samlet Nationalitet.
Men vi tør paa den anden Side føie os tryg paa, at Maalet ikke
vil kunne forfeiles, og at Striden, hvor skarp den end kan blive,
vil holde sig indenfor de med vor Selvstændighed givne Grænser.
Og vi kan da ogsaa se paa de mange og store Opgaver, som vi
endnu har igjen at løse, ikke bare med Sindsro, men endog med
en vis Tilfredshed. Der vil ialfald derved være sørget for, at vi
bliver holdt vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
