Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
625
den dannede Tale. Det var ingen anden Raad: Kravet lod sig i
Længden ikke afvise; man begyndte med at skrige op over det
som over den rene Usans; man har efterhaanden erkjendt
Nødvendigheden af at diskutere det; Enden maa blive, at det opfyldes
paa en eller anden Maade, i en eller anden Form; skulde Norges
Selvstændighed have nogen Mening, nogen varig Livs- og
Modstandskraft, kunde man ikke blive staaende ved at sætte den op
i Grundlovsparagrafer eller hævde den i det blot
forfatningsmæssige; man maatte søge at gjennemføre den ogsaa i Hensyn paa
Sprog og national Kultur. I Sverige, hvor Dansken, ifølge Danmarks
politiske Supremati i Unionsperioden, havde faaet almindelig
Indgang som Skrift- og Kultursprog, blev, i den nærmeste Tid efterat
Rigets politiske Emancipation var bleven gjennemført, Svensken
paany indsat i sin Herskerret og Dansken drevet ud. Det synes
paa Forhaand indlysende, at Norges Gjenreisning som Ståt maa
komme til at drage efter sig et tilsvarende sprogligt Ombytte,
men naturligvis mutatis mutandis. Resultatet maa i begge
Tilfælde blive det samme, nemlig at det nationale Sprog bliver
herskende, men det kan ikke opnaaes ad den samme Vei eller paa
samme Maade i det ene Tilfælde som i det andet. Hvad der i det
sekstende Aarhundrede kunde ske i en Fart og par ordre de roi,
maa i vore Dage forberedes langsomt ved den offentlige
Diskussion og kan alene gjennemføres indenfra som et Verk af selve
den literære Udviklingsgang. Det danske Sprog i Sverige blev
aldrig synderlig mere end en blot ydre Form eller Mode; det
kom aldrig til at spille nogen videre indgribende Rolle i det
svenske Folks Udviklingshistorie; intet svensk Arbeide blev
nedlagt deri, som er værdt at tale om, eller som har havt nogen
varig Betydning; det fik ikke nogen virkelig Hjemstavnsret og
kunde følgelig drives ud eller lægges af, uden noget Tab for
Nationen, som et Klædeplag, der er bleven slidt, eller som ikke vil
passe længer. Helt anderledes staar Sagen med det danske Sprog
i Norge. Vort Folks Udvikling er for en stor Del foregaaet
gjennem dette Sprog som Organ; vore største Navne er knyttede dertil;
meget af vort Folks eiendommelige Væsen og Indhold har
gjennem Tiderne fundet sit Udtryk deri. Det er følgelig ikke til at
undres paa, at man hos os med saa stor Styrke har holdt fast
ved dette Sprog og hævdet det, som om det var Nationens eget,
— at man har stillet og stiller en saa seig Modstand ligeoverfor
Maalreisningen eller Kravet paa et virkelig norsk Skriftsprog.
Maalreisningen er, fra historisk og nationalt Synspunkt seet, fuldt
berettiget, men Modstanden mod Maalreisningen eller Hævdelsen
af det danske Skriftsprog er det paa en Maade ogsaa. Man har
havt Uret, forsaavidt man paastod, at dette Sprog er norsk lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
