Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
9
Kongemagten fra en saadan Begyndelse maatte lede til et
fuldstændigt Enevælde.
De ældste norske Kongers Rettigheder var faa og af lidet
indgribende Betydning. I de forskjellige Dele af Landet styrede
Folket sig mest selv paa Thingene og gjennem sine Lendermænd.
Senere optraadte disse efterhaanden mere og mere som Folkets
selvskrevne Repræsentanter og tilrev sig omsider al Magten.
Under Harald Gilles Sønners Mindreaarighed og fremdeles under
Inge Haraldsøns og Magnus Erlingssøns Regjering var
Landsstyrelsen næsten helt og holdent i Lendermændenes Hænder. Og
ved Siden af dette Bondearistokrati hævede Geistligheden sig med
stor Magt og med truende Fordringer paa en endnu større.
Kongemagten bestod i Norge seirrigt denne Krise. Ved
Sverres Optræden indtræder en gjennemgribende Forandring i disse
Forholde. Hans Birkebeinere var fordetmeste Folk al ringe Æt;
mod ham stod Lendermændene. Ved hans Seir gik derfor det
gamle patriarkalske Familiearistokrati tilgrunde. Hans Energi
tvang ogsaa Geistligheden til at give Slip paa sit kortvarige
Herredømme, som desuden langtfra var begrundet i Folkeopinionen.
I Modsætning til Erkebiskop Eysteins Fordring, at Kongen skulde
tage sit Rige til Len af Kirken og St. Olaf, fremsatte Sverre en
Lære, der stiller Kirken i dens jordiske Fremtræden under
Kongen. Kongens Person er hellig — ham kan ikke engang Kirkens
Ban naa. Han har sin Myndighed umiddelbart fra Gud og staar
kun Gud til Ansvar for dens Benyttelse.
Denne Lære passede bedre for et Folk, der talte Helgener som
Haakon den Gode, Olaf Tryggvason og Olaf den Hellige mellem
sine Konger, og for hvis længe bevarede krigerske Simpelhed et
Prestevælde maatte være fremmed. Under Sverres Efterfølgere,
som regjerede i hans Aand, formaaede den derfor ogsaa at trænge
igjennem. — Folket, berøvet sine Ledere og Talsmænd, de gamle
Lendermænd, kastede sig fuldstændigt i Kongedømmets Arme.
Saaledes ser vi, ved Slutningen af Borgerkrigene, under
Haakon Haakonson, Kongemagten seirende overalt, seirende over
Folket, seirende over Geistligheden, seirende over
Lendermandsari-stokratiet. Befriet for al Modstand, synes det for Fremtiden at
kunne udvikle sig fredeligt og befæste sig inden det vundne
Omraade. I Virkeligheden var dog ved Borgerkrigene ikke alt
Gjæ-ringsstof bortfjernet. Folket var endnu ikke nivelleret, og
saalænge en enkelt Stand eller Klasse, sammenholdt ved fælles
Interesse og i Besiddelse af en vis Indflydelse, hævede sig over
Mængden, var deri Spirer, som heldige Omstændigheder kunde udvikle
til selvstændige Magter. Sverres Seir tilintetgjorde vel det ældre
Aristokrati, men den lagde Grunden til et nyt, af en helt anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
