Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
% Historiske og politiske Afhandlinger
Beskaffenhed, som i Tidens Løb vilde kunne hæve sig til en
overordentlig Magt — i Lighed med, hvad der var skeet i andre Lande.
Paa den anden Side var Geistligheden vistnok tilbagetrængt, men
ingenlunde svækket. Tvertimod — det laa jo i Tidens hele
Retning — den skred fremad i Magt, og, om den end ikke vandt Seir,
da den første Gang — maaske altfor tidligt — begyndte Kampen,
var den dog beredt til ved given Leilighed paanyt at fremtræde
med sine Fordringer.
For det første synes enhver Kamp umulig. Kongedømmets
Seir havde været for fuldstændig. De nye Lendermænd, som ved
Sverre hævedes til deres Stilling, frembød i Begyndelsen heller
ikke nogen faretruende Magt. De var ingenlunde saa ansete som
de gamle patriarkalske Høvdinger; Folket betragtede dem
tvertimod med Mistillid. De maatte derfor vende sig til Kongen, hvem
de skyldte alt, og søge sin Styrke som hans Embedsmænd. Denne
Stilling frembød vistnok endnu Midler til at erhverve
Uafhængighed; men fra Begyndelsen knyttede til Kongemagten, kunde de
kun gjennem en lang Udvikling blive farlige for den.
Ogsaa Geistligheden forholdt sig rolig og syntes at samle
Kræfter til en ny Kamp.
Haakon Haakonsons sidste Dage var derfor fredelige, og
Kongedømmet udviklede sig i dem uden nogen Modstand. Hans
kraftige og glansfulde Regjering maatte mægtigt styrke Folkets
Ærbødighed for Kongen og bidrage til, at Grundsætningerne om
hans guddommelige Bemyndigelse og hans Persons Hellighed
trængte igjennem. Haakon kunde derfor til sin Søn Magnus
overlade en grundfæstet Magt.
I Magnus’s store Lovverk ser vi ogsaa det uindskrænkede
Kongedømme ved Lov bestemt. Dets Rettigheder var store.
Landsloven viser os, at næsten al offentlig Myndighed allerede
paa de Tider er gaaet over i Kongens Hænder.
Landet bestyredes i de forskjellige Sysler af Lendermændene
og Sysselmændene. Som Kongens haandgangne Mænd saa disse
i ham den eneste Autoritet, til hvem de kunde henvende sig i alle
vigtige Anliggender — og den hele Administration stod derfor
umiddelbart under ham. Men ogsaa Lovgiver- og
Dommermagten var efterhaanden kommen i hans Hænder. I ældre Tider
udøvede Folket selv denne Myndighed paa Thingene; her maatte
enhver vigtig Foranstaltning først vedtages af de forsamlede
Bønder. Men efterat Folket ved Sverres Seir var blevet sine
naturlige Ledere, de gamle Lendermænd, berøvet, tabte Thingene mere
og mere deres Anseelse. Under Magnus Lagabøter har de
allerede ikke længer Karakteren af Folkeforsamlinger med offentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
