Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
17
faktisk tilintetgjort. Vistnok optraadte Ridderne nu i
Lender-mændenes Sted som den første Rangklasse; men
Ridderværdigheden havde i Norge ingenlunde den Betydning som i det øvrige
Europa. Den var her kun en Titel, som blev tillagt Hirdens
øverste Medlemmer; en Hofværdighed — og derfor fra
Beg3Tn-delsen nøie knyttet til Kongen, af hvem den ogsaa alene kunde
meddeles. Hverken arvelig eller anseet eller saaledes som
Lender-mandsværdigheden knyttet til visse Forleninger frembød den
ikke et eneste Element, hvoraf en virkelig Stand kunde
udvikle sig.1
Paa samme Tid som Haakon saaledes tilbagetrængte det
begyndende Stormandsvælde, reiste han ogsaa sterke Skranker for
Hierarkiet og retablerede fuldkommen det samme Forhold
mellem Kirke og Ståt, som havde fundet Sted før Erkebiskop Jons
Optræden. Geistligheden fandt sig heri uden at gjøre Modstand;
den var altfor nylig beseiret til at vove en ny Kamp, og dens
Magt svækkedes desuden netop i denne Tid ved fordærvelige
Tvistigheder.
Den Opgave, som Haakon havde stillet sig: at tilintetgjøre al
Modstandskraft hos Folket, at kvæle Spiren til enhver anden
Magt i den norske Ståt end Kongens, løste han saaledes fuldstændigt.
Medens Magnus Lagabøter, som dog havde seet det uindskrænkede
Kongedømme anerkjendt ved Loven, døde midt under truende
Farer og ængstet for sine umyndige Sønner, turde Haakon rolig
se Fremtiden imøde, uagtet han heller ikke efterlod nogen
myndig Arving; thi nu var Kongedømmet sikret; ingen Fare truede
det mere — dets Udvikling er fuldendt.
Haakon kunde først med fuld Sandhed sige: Folket er min
Eiendom, som jeg liar arvet, og som jeg kan behandle, som jeg
selv vil; — og det kunde Magnus Lagabøter, uagtet Loven
allerede hjemlede ham en uindskrænket og kun af Gud kontrolleret
Myndighed, neppe sige ligeoverfor ansete Lendermænd og en
herskesyg Geistlighed. Det var lykkets Haakon endnu
fuldstændigere end tilforn at sammentrænge al Landsstyrelse i Kongens
Person. Lendermændene havde dog paa en vis Maade Karak-
1 Det maa endnu bemerkes, at den kongelige Hird vistnok havde visse
Forrettigheder — saaledes navnlig Fritagelse for Krigsskatter. Men disse
Forrettigheder var i Norge aldeles betydningsløse netop af den Grund, at Folket var saa
fuldstændigt nivelleret. Overhovedet — Privilegier skaber intet Aristokrati, men
styrker det vistnok og organiserer det.
2 — Sars: Samlede Verker III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
