Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
% Historiske og politiske Afhandlinger
teren af Statsembedsmænd; men S\rsselmændene og Lagmændene,
som efterhaanden kom i deres Sted, og som nu var Rigets eneste
Embedsmænd, kunde alene ansees for Kongens private Ombud;
de modtog deres Løn af Kongens private Kasse og bestyrede de
dem betroede Distrikter paa samme Maade, som Forpagtere
bestyrer en Privatmands Eiendom. — Folket fandt sig med
Taal-modighed i denne saa fuldstændige politiske Fornedrelse. I en
lang Aarrække behersket af retfærdige og kraftige Styrere havde
Almuen vænnet sig til i Kongen at se sin naturlige Beskytter mod
Overlast og Undertrykkelse; den ansaa sig derfor forpligtet til at
vise ham en ubetinget Lydighed og gjorde det gjerne, fordi den
elskede sin gamle Kongeæt. Efterat Haakon Magnusson havde
knækket Stormændene og Geistligheden, herskede ingen
Misfor-nøielse med Kongens Enevælde. I Virkeligheden synes ogsaa
Nordmændene at have været lykkeligere end de fleste andre Folk
paa hin Tid. Folket var, om end politisk umyndigt, dog paa en
vis Maade frit: Odeismændene sad trygge paa sine Gaarde,
beskyttede mod alle Undertrykkelser af Loven og af Kongen, som
i Folkets Kjærlighed og Velfærd saa den bedste Støtte for sin
egen Magt. Ingen Tvingborge hævede sig her, ingen bevæbnede
Adelsmænd drog her rundt Landet med sine Horder af
Leie-tjenere, plyndrende Bønderne og tilsidesættende Lov og Ret.
Men vi kan dog ikke prise denne Tilstand; den var snarere
Sløvhed end Orden, snarere en dødlignende Søvn end en fredelig
Udvikling. Den Ro, som herskede hos Nordmændene, og som
tilsyneladende maatte være saa velgjørende, kom ikke deraf,
at Interesserne hos Folket havde ordnet sig, men deraf, at
der overhovedet ingen Interesser var. Folket havde helt og
holdent kastet sig i Armene paa det arvelige Kongedømme; som vi
har seet, var end ikke en eneste Spire til Kamp mod det ladt
tilbage. Men derfor maatte ogsaa nu, da Kongedømmet ved
Haakon havde naaet sin Spidse, al Udvikling stanse og Folket
nedsynke i en for dets Kraft og politiske Bevidsthed fordærvelig
Dvale; Udvikling foregaar kun gjennem Kamp, gjennem Rivning
— og Rivning er umulig, hvor der ingen stridige Interesser er.
— Hvad var det altsaa, som manglede i den norske Ståt?
Aabenbart en sterk og uafhængig Stændermagt. Uagtet alle de
Undertrykkelser, de bragte over Folket, var Stænderne dog den nyere
Tids Kulturmagter; i en lang Epoke af Historien var det dem,
der bar Civilisationen og Nationernes Udvikling; af de Kampe,
som deres stridige Interesser fremkaldte, skulde Nutidens
Samfundsforholde udvikle sig. Trods saamange og saa store Ulykker
stod det derfor i Grunden bedre til i Danmark og Sverige, hvor
uafhængige og kraftige Stænder havde hævet sig over de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
