Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
23
lem det øvrige Folk. Efter den sorte Død stod kun faa
Repræsentanter for den gamle Slegtsadel tilbage — og selv disse faa
var altfor vante til hos Kongen at se sammentrængt al offentlig
Myndighed til, at nogen alvorlig Fremadstræben skulde have vist
sig hos dem. Folket var saaledes faktisk nivelleret, om end
tilsyneladende Norge havde sin egen Adel saagodtsom Naborigerne.
Her var Riddere og Væbnere,1 adelige Vaabenskjolde — kort det
hele Formvæsen. Men den norske Adel var ingen Magt i Staten;
thi for at være en Magt, maatte den have været en Stand; men
til en Stand hører Forrettigheder, arvelige Forleninger,
Sammenhold, afsluttede Interesser — og af dette fandtes der ikke og
kunde der ikke findes Spor i Norge. Geistligheden var paa denne
Tid vistnoki Besiddelse af overordentlig store Rigdomme; men Pesten
havde bortrevet dens kraftigste Medlemmer — og den var fremdeles
hverken uafhængig eller dybt indgribende i Statsstyreisen. — Det
egentlige Folk giver intet Livstegn fra sig — hvad der ikke kan
undre os i en Tid, da selv de Store tier. Sløvt og afstumpet har
det af Oldtidens krigerske og tidlige Folkeaand kun bevaret og
udviklet én Følelse — Kjærligheden til Kongehuset. I denne
Følelse er al politisk Bevidsthed, al Stræben, alt Liv gaaet op;
Folket har kun et Ønske — det at se sig behersket af sin rette
Arvekonge. — Pesten havde her som andetsteds udøvet den
sørgeligste Indflydelse paa Almuerne; Sammenholdet mellem dem var
svækket; Fordærvelse og slette Seder havde udbredt sig. — Ogsaa
med Folkets materielle Velfærd stod det daarligt til.
Hansestæderne havde bemægtiget sig al Handel; de sugede Landets
Rigdomme til sig og tærede lig Parasiter paa dets Kraft;
Borgerstanden, som i andre Lande paa denne Tid hævede sig til en
overordentlig Magt, var fuldkommen underkuet under de
overmodige Tyskere. Magnus Eriksøn havde ført en ødelæggende og
frugtesløs Krig med dem, efter hvilken han maatte gjøre dem
endnu større Indrømmelser end tidligere. Nu var de
Eneherskere i de nordiske Farvande.
I Sandhed et sørgeligt Billede! Overalt Stagnation, overalt
livløs Ubevægelighed, ingensteds en virkelig national Aand,
ingensteds politisk Liv og Bevidsthed!
Rigets Selvstændighed syntes imidlertid for det første sikret.
Haakon Magnusson den Sjette, der, som vi har seet, allerede i
1343 blev Norges Konge, havde nu opnaaet Myndighedsalderen og
1 Deres Antal aftog imidlertid siden Haakon Magnussons Tid bestandig mere
og mere — det sterkeste Hevis paa, hvor lidet ansete de var, og hvor
betydningsløs Institutionen var for Xorge. I Olaf Haakonsons Tid (1386) var der kun 4
Riddere.
Ogsaa den ansete Erlend Filippusøns Vægring for at modtage
Ridderværdigheden er betydningsfuld. Se Isl. Ann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
