Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
25
Liv, uden Sammenhold — manglede al Deltagelse for de
offentlige Anliggender. Af mægtige og ansete Stormænd, som kunde
lede Almuen og udtale dens Vilje, gaves der kun faa tilbage — og
selv hos dem fandtes ikke længer nogen national Aand; uvante
til et politisk Liv, til at forfægte Interesser lod de sig letteligen
paavirke af Naborigernes dem i politisk Bevidsthed langt
overlegne Aristokrater.
Norges Rolle i Unionsverket maatte altsaa være passiv; — for
at anskue de virkende Kræfter maa vi vende os til Danmark og
Sverige.
ANDET KAPITEL.
Calmaranionens Forberedelse i Danmark og Sverige — dens
Bebudelse ved forudgaaende Begivenheder.
Det var naturligt, at de Danske og Svenske viste en større
Virksomhed ved Unionsverket end Nordmændene. Thi medens
Norge i det arvelige Kongedømmes Arme nedsank i en sløv
Ubevægelighed, ser vi hos dets Naboer en aldrig afbrudt Udvikling,
et stadigt rigere og rigere sig udviklende Liv. Hos dem var
derfor Kræfter, som kunde stræbe imod et stort Maal; fra dem kunde
en stor Bevægelse udgaa — og det var ikke tænkeligt med et i sin
Udvikling stanset Folk. Men der er et andet Spørgsmaal, hvis
Besvarelse synes vanskeligere.
Vi tror ikke, at Tanken om Skandinaviens Enhed nogensinde
er forglemt og forsvinder; vi tror, at den som en belivende
og styrende Nerve gaar gjennem hele Nordens Historie.
Imidlertid lader det sig dog ikke nægte, at den i et langt Tidsrum er
trængt i Baggrunden og kun fremtræder i spredte og dunkle Træk.
Først ved Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede ser vi den
fremtræde med Klarhed; men fra nu af erholder den bestandig
mere og mere Betydning, indtil den omsider bliver det Centrum,
hvorom hele Nordens Historie dreier sig. Hvorfor erholdt netop
i dette Tidsrum den skandinaviske Tanke en saa stor Magt?
For at besvare dette Spørgsmaal, maa vi først søge at give et
Overblik over Sveriges og Danmarks Statsudvikling. Vi møder
her de skarpeste Modsætninger til den norske Ståt. Medens i
Norge Folket mere og mere nivelleres, ser vi i Naborigerne
under andre Paavirkninger en Adel hæve sig og blive mægtigere og
mægtigere, indtil den omsider i Forening med den
indflydelsesrige Geistlighed danner en Stændermagt, for hvilken Folket bøier
sig og Kongemagten træder i Skygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
