Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
27
kun med et svagt Gjenskin naaede op til Norge, havde her under
de hyppigere og inderligere Forbindelser med det øvrige Europa
Geistligheden sterkere befæstet sig i Folkelivet og sikret sig en
ærefrygtbydende Uafhængighed.
Ligeoverfor saa sterke Modstandere kunde Kongedømmet ikke
staa sig. Under en Række af svage og uduelige Regenter stiger
derfor Adels- og Præstevælden bestandig mere og mere. Den
kraftige Erik Menved formaaede endnu — kun med Nød og Neppe
— at opretholde sin Magt. Men under hans Eftermand
Christo-fer den Anden ser vi Aristokratiet og Geistligheden fuldstændigt
seirende efter den ottiaarige Kamp. Denne Konge maatte for
første Gang udstede en formelig Haandfæstning, hvori han indgik
de mest ydmygende Forpligtelser: Adelens og Geistlighedens
Privilegier stadfæstedes og udvidedes — og næsten al offentlig
Myndighed blev lagt i disse tvende Stænders Haand. Paa
Danehof-ferne, som i Tidens Løb fra en virkelig Folkerepræsentation var
gaaede over til blotte «Herredage», paa hvilke Prælater og
Adelsmænd udelukkende styrede, skulde alle Lovforandringer foregaa;
her kunde enhver Anklaget indanke sin Sag — endog fra .selve
Kongens Domstol.
Adel og Geistlighed anerkjendtes saaledes for de egentlig
herskende Magter. Afsluttede saavel fra Folket som fra
Kongedømmet indtager disse tvende Stænder en egen Plads i Samfundet,
som i Tidens Løb bliver mere og mere betj’dningsfuld.
Om Folket er der ikke længer Tale. Svækket og ødelagt ved
de blodige indvortes og udvortes Krige er Bønderne mere og
mere nedsunkne i Trældom og Sløvhed; Stormændene rundt det
hele Land kappedes om fra deres velbefæstede Borge at kue og
udsuge dem, og de har forlængst ophørt at indtage en
selvstændig Stilling i Samfundet. — Ogsaa Borgerstanden, som i andre
Lande dannede den bedste Modvegt mod det tøilesløse Aristokrati,
var her svag; — dens Handel og Næringsdrift lammedes aldeles
af Hanseforbundet, og den udøvede ingensomhelst Indflydelse
paa det offentlige Liv.
Kongedømmet dannede vistnok endnu en selvstændig Magt i
Staten, som i en dygtig Herskers Haand kunde blive farlig nok
for Adel og Præstevælde. Valdemar Atterdag ser vi ogsaa i den
følgende Tid for en Del gjenoprette, hvad Christofer havde nedbrudt.
Men han formaaede dog kun at redde Riget fra det vilde Anarki; at
bekjæmpe Stændernes Magt kunde nu ikke længer nytte. Til en
saadan Kamp havde den danske Konge for liden Støtte i sin egen
Stilling og for liden Hjælp hos Folket. Fra de ældste Tider var
Danmark et Valgrige; om nogen personlig Ret kunde der derfor
ikke være Tale; Kongedømmet, som hidtil havde beroet paa Fol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
