Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
% Historiske og politiske Afhandlinger
kets Valg, maatte tvertimod nu, da Adel og Geistlighed havde
bemægtiget sig Folkets Plads i Samfundet, støtte sig til disse tvende
Stænders Suverænitet og var derved i Grunden overgivet i deres
Vold.
Vi ser ogsaa under den stadig fortsatte Kamp mellem
Kongedømmet paa den ene Side og Stænderne paa den anden de sidste
— trods tilsyneladende Tab — i Grunden bestandig vinde mere
og mere Terræn.
Vender vi os til Sverige, ser vi her i de ældste Tider ligesaa
simple Samfundsforholde, en ligesaa ensartet Befolkning som i
Norge. De gamle svenske Landskaber var egentlig selvstændige
Stater, i hvilke Bønderne ganske styrede sig selv, om de end
an-erkjendte Uplandskongen som deres fælles Overhoved. Tidligt
ser vi dog her, ligesom i Norge, over disse af hinanden
uafhængige Stammer en sluttet Kreds af Høvdinger og mægtige,
stor-ættede Mænd danne sig, hvorigjennem Rigets Enhed
forbere-dedes. Men, medens denne Kreds i Norge brydes og tilintetgjøres
af Kongemagten, styrkedes den og udvidedes under heldige
Forholde gjennem heldig Paavirkning i Sverige, — og vi ser den
tilsidst herskende, tilintetgjørende de gamle Stammers Selvstyrelse.
Folkungernes Vælde betegner ogsaa Stormandsvældets Opkomst
i Sverige. Vi ser Magten efterhaanden gaa mere og mere over i
Hænderne paa Jarlen, Adelens Chef, indtil den sidste Jarl, Birgers
Sønner selv kommer paa Thronen. Istedetfor det gamle
Kongedømme, Landskabernes, Stammernes Kongedømme er dermed et
nvt kommet, som i Adelen maa søge sin fornemste Støtte.
Den nye Periode i det svenske Aristokratis Udvikling, som
saaledes kan regnes fra Folkungernes Ophøielse paa Thronen,
aabnes dog netop med en Tilbagetrængen af Stormandsvældet.
Magnus Birgerson Ladulaas var en kraftig Regent, som forstod at
holde de herskesyge Stormænd i Tøilen. Men forgjæves stræbte
han at bryde deres Magt, og vi ser ham senere forbinde sig med
dem. Han vilde gjøre Aristokratiet mindre farligt og knytte det
nøiere til Kongens Person. Men i Virkeligheden tjente de
Indretninger og Bestemmelser, han i denne Hensigt gav, kun til at
organisere Aristokratiet som privilegeret Stand og forøge Antallet af
dets Medlemmer.
Magnus Ladulaas indførte efter tysk og dansk Mønster
Fräl-serusttjenesten i Sverige. Det hedder i Bestemmelsen herom af
1285: «Saasom det er værdigt, at de, som følge os med Raad og
Hjælp, nyde mere Ære, give vi dem og deres Gaardsfogeder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
