Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
33
stod i ligefrem Strid med hans. Om et saadant Sind bærer
ogsaa de mange Egteskaber og andre Forbindelser, som i Tidens
Løb opstod mellem begge Rigers Stormænd, ja selv Sprogenes
Blanding det klareste Vidnesb3rrd.
Men var Aristokraterne blevne fremmede for sit Folk, var
deres Interesser afsluttede og egoistiske, nu da de havde hævet
sig til nogen Magt og Uafhængighed, maatte dette i endnu høiere
Grad være Tilfælde med Kirken og dens Høvdinger.
Geistligheden optraadte straks som en afsluttet Stand; den flk ogsaa de
første Privilegier, og, jo mere den udviklede sig, desto mere blev
den en Ståt i Staten, hvis Interesse var romersk og ikke svensk
eller dansk. Vi ser Prælaterne i andre Lande slutte sig til
hinanden trods Nationalitet, trods den største Adskillelse i
Udvikling og Interesser; saameget naturligere var derfor en Tilslutten
her, hvor Grænserne var saa lidet skarpe, hvor ingen national
Følelse endnu havde udviklet sig, og hvor Stammeaanden var
kuet. Kirken begyndte desuden allerede i det fjortende
Aarhundrede, medens dens Bigdomme, stadig forøgedes, at tabe noget af
sin Indflydelse over Folket. Ogsaa af denne Grund var den
tilbøjelig til i en Forening at søge fornyet Styrke.
Af Stormandsvældet maatte saaledes med Nødvendighed en
Tilnærmelse fremgaa — og ved denne Tilnærmelse blev igjen en
virkelig Forening forberedt i Gemytterne.
Tanken om at stifte en Union mellem Bigerne under en fælles
Konge som Overhoved kunde heller ikke længe være Stænderne
fremmed; thi den laa ganske i deres Interesse. Og det ikke alene
forsaavidt de ved at forbinde sig med hinanden erholdt forøget
Styrke til at undertrykke Folket, men ogsaa i en anden, maaske
mere væsentlig Henseende.
Hvorledes var nemlig Stændernes Stilling i Samfundet?
Afsluttede i deres Interesser, underkuer de Folket og kjæmper mod
Kongemagten. Selv efterat de har beseiret det gamle, paa den
personlige Ret eller Folkemagten sig støttende Kongedømme og
efterhaanden mere og mere draget Kongen ind i deres egen
Interesse, er hans Magt dem dog faretruende og indskrænkende.
De mægtige Adelsmænd og Prælater lod sig ikke længe nøie med
blot at herske gjennem Kongen; de vilde selv herske, og de fandt
i Rigsraadet en Repræsentation, som netop var skikket for en
saadan Stræben. Vi ser derfor ogsaa denne Institution bestandig
blive mægtigere og mægtigere, og det truer tilsidst med at gjøre
enhver anden Myndighed i Staten overflødig. Kongerne fandt sig
naturligvis kun ilde i en saa fuldstændig Indskrænkning. De
søgte derfor ogsaa at vække Modstand mod Rigsraadet, hos
hvilket nu al Adelens og Geistlighedens Magt fandtes sammentrængt,
3 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
