- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
35

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

, Om Calmarunionen ni. m.

35

en ærgjærrig og talentfuld Herre. At han ved Hjælp af et adeligt
Parti i Sverige søgte at støde sin Broder fra Thronen er udenfor
al Tvivl. Men de samtidige Forholde i Naborigerne syntes ogsaa
at indbyde til videregaaende Planer.

I Danmark kjæmpede Erik Menved med et mægtigt Parti blandt
Adelen. Hans Egteskab med Magnus Ladulaas’s Datter Ingeborg
var desuden barnløst.1 Her maatte saaledes være et vidt
Spillerum for Hertugens Bænker. Han forsømte heller ikke at benytte
sig af de gunstige Forholde. Kun synes han med den Tids
tvetydige og vaklende Forholde ikke rigtig at have vidst, hvilket
Parti han skulde gribe, for at aabne sig Adgang til den danske
Throne. Snart ser vi ham forbinde sig med Hertug Christofer
og de fredløse danske Aristokrater, snart slutter han sig igjen
til Kong Erik og søger at naa sit Maal ved et Egteskab med
dennes Søsterdatter Sofie af Werle.

Paa samme Tid blandede han sig ogsaa i de norske
Anliggender. Vi har allerede talt om, at Haakon Magnusson Haalæg ved
sin Regjeringstiltrædelse havde en Kamp at bestaa med enkelte
mægtige Stormænd, hos hvem Lendermændenes Indflydelse
under Erik Præstehader og de Stores Eksempel i Naborigerne havde
vakt Idéen om at grundfæste et Kongemagten indskrænkende
Aristokrati. Meget synes at tyde paa, at Hertug Erik har søgt at
sætte sig i Forbindelse med hine Misfornøiede,2 og det var jo
overhovedet ved Hjælp af de upatriotiske og herskesyge
Stormænd, alle Bevægelser i denne Tid fremkaldtes. Vi ved
imidlertid, at det lykkedes Haakon fuldstændigt at. beseire sine
Modstandere, at det lykkedes ham ved en sjelden vis og energisk
Regjering fuldstændigt at befæste det arvelige Kongedømme. Hertug
Erik greb nu for at naa sit Maal en anden Vei — den eneste, ad
hvilken ogsaa Norge nu kunde vindes. Han havde dennegang bedre
Held. Det lykkedes ham at fornye sin allerede for længere Tid
siden hævede Forbindelse med Kong Haakons eneste Barn og
Arving3 Ingeborg — og deres Bryllup feiredes i Oslo Aar 1312.
Dersom Hertug Erik virkelig har stillet sig den bestemte Plan
for Øie at forene de tre nordiske Biger (og det kan ansees for
utvivlsomt), syntes han nu ikke at være meget fjernet fra sit Maal.
Ved sit Egteskab med Ingeborg (af hvilket Egteskab i Aaret 1316
blev født Sønnen Magnus) var Erik sat istand til at udøve den
største Indflydelse paa de norske Anliggender, naar Kong Haakon

1 Dette var ikke uden Betydning; thi endskjønt Danmark var et frit Kaarrige,
pleiede man dog efter gammel Vedtægt, naar Kongen efterlod nogen Søn, at
vælge ham til Efterfølger.

2 Se den ovenciterede Afhandl, af Keyser i Langes Tidsskrift I, p. 11.

3 Ifølge Haakons egen skjærpede Arvelov (i Retterboden af 1302) var nemlig
Kvinder, som hidtil havde været udelukkede fra Thronen, arveberettigede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free