Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
% Historiske og politiske Afhandlinger
døde. Vi har tidligere udviklet, hvor hjælpeløst Norge maatte
blive uden Konge; vi har seet, at Folket var politisk umyndigt, at ved
Siden af Kongedømmet ingen selvstændige Institutioner havde
dannet sig, som kunde varetage Landets Tarv. Vi kan deraf
slutte, at en Mand med Hertug Eriks Dygtighed vilde kunne i sin
Kones og Søns Navn styre den norske Ståt, hvorhen han vilde.
I Sverige havde han et mægtigt Parti mellem Adelsmændene, af
hvem han var elsket for sin Gavmildhed og sine gode Løfters
Skyld, medens hans Broder Birger, ligesom alle svenske Konger
siden den Tid, hadedes og truedes fra alle Kanter. Ogsaa med
den danske Adel vedligeholdt han stadige Forbindelser.1
Midt under denne rastløse Stræben blev imidlertid Hertugen
bortrevet ved en voldsom og skrækkelig Død, uden at det
forundtes ham selv at se en eneste af sine mange Planer komme
til fuld Modenhed. Men den Tanke, som han for første Gang
søgte at realisere: de tre nordiske Rigers Forening, blev i den
følgende Tid altid paanyt gjenoptaget. Hans Optræden er derfor
i høi Grad betydningsfuld og giver den, som vil forklare
Calmar-unionens Tilblivelse, de bedste Vink. I de mange Smaakrige,
Forbund, Fredsslutninger, Overenskomster, som opfylder
Begyndelsen af Aarhundredet, og hvori Hertug Erik spillede en saa
fremragende Rolle, ser vi de nordiske Riger allerede paa en vis
Maade forenede, forsaavidtsom deres Politik paa det nøieste er
sammenflettet, og det ene Land bestandig griber ind i det andets
Anliggender. Fra Hertug Eriks Tid bliver denne Tilslutten større
og større — og hans Makinationer kan derfor i mere end én
Henseende siges at have lagt den første Spire til den Calmarske
Union. De danske og svenske Aristokrater, som allerede i
Hertugens Tid var saa nøie forenede,2 nærmer sig nu alt mere og mere
til hinanden — og det norske Kongedømme synes ved Ingeborgs
Giftermaal allerede at være draget ind i den Malstrøm, hvoraf
det tilsidst skal opsluges.
Den Tanke, som i Hertug Eriks Tid endnu ikke var moden
til Udførelse, de nordiske Rigers Forening, ser vi nu raskt nærme
sig sin Realisation. Stormandsvældet, som allerede ved
Aarhundredets Begyndelse var udviklet nok til at fremkalde og indtil
en vis Grad understøtte de første Forsøg paa at stifte en Union,
befæstes stadig mere og mere; nye gunstige Forhold indtræder —
og derved skal omsider kaldes til Klarhed og Bevidsthed de
Interesser, paa hvilke en varig Forening kunde bygges.
1 At dette virkelig var Tilfældet, kan vi blandt andet se hos Lagerbring III, 136.
2 I de Krige, som førtes mellem Kong Erik Menved og de svenske Hertuger,
ser vi ligesaa hyppig danske Adelsmænd paa Hertugernes som paa Kongens
Parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
