Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
45
stændighed. Naar hun havde sikret sig Kongedømmet gjennem
sin Søn og Geistligheden gjennem dens Høvdinger, syntes hun at
kunne styre Norge, hvorhen hun vilde.
I Danmark var Vanskelighederne større, men ogsaa dem
be-kjæmpede hun ved sin Klogskab og Udholdenhed. Den i
Begyndelsen urolige og ildesindede danske Adel vidste hun at knytte
til sin egen Interesse og ordnede ligeledes de indviklede Forholde
med Hansestæderne, som siden Valdemar Atterdags Tid endogsaa
havde faaet overladt det hele Skaane i Pant.
Saaledes syntes hun endelig at have frie Hænder, og kunde
nu udelukkende virke for den Tanke, til hvilken hun havde
helliget sit Liv: de tre nordiske Rigers Forening. — Thi dette Maal
sees hun allerede klart at have stillet sig for Øie. Samme Dag
som den endelige Traktat med Hansestæderne om Skaanes
Til-bagegivelse blev undertegnet, samme Dag som hun altsaa fik frie
Hænder, samme Dag bød hun ogsaa sin Søn at antage Titel af
sand Arving til Sverige.1 Og i Virkeligheden syntes de svenske
Samfundsforholde at give det mest berettigede Haab om, at
denne Titel ikke blot vilde blive en tom Trudsel; thi allerede
dengang herskede der et stort Misnøie mellem Stormændene og Kong
Albrecht, som trods gjentagne Forlig stadig vedblev at begunstige
sine tyske Yndlinger.
Et Tilfælde skulde imidlertid for det første stanse Margrethes
Planer. Aar 1387 døde Olaf Haakonsson, Norges og Danmarks
Konge og Sveriges Arving, kun seksten Aar gammel, pludseligt
paa Falsterbode Slot i Skaane. Under saa opløste og ubefæstede
Forholde som de, hvorunder Norden nu befandt sig, syntes dette
Dødsfald at bebude store politiske Omvæltninger. Allermest
skjæbnesvangert og betydningsfuldt maatte det dog være for
Nordmændene. Om den Maade, hvorpaa de optog deres Konges Død,
giver de islandske Annaler en karakteristisk Oplysning. Det
hedder i dem, at Olaf «forsvandt», at de Danske sagde ham død, men
at hos Nordmændene derimod det Rygte gik, at han kun var
draget paa en Pilegrimsfart.2
En saa dyb Sorg vakte altsaa denne sekstenaarige Ynglings
Død hos det norske Folk, at det endogsaa ikke kunde overtale
sig til at tro derpaa. Men det er heller ikke underligt. Med
Olaf Haakonsson uddøde den sidste mandlige Spire af Norges
gamle Kongeæt — denne Æt, som besad Folkets hele Kjærlighed,
Troskab og Hengivenhed, denne Æt, som ved efterhaanden at
sammentrænge al offentlig Myndighed hos sig omsider var ble-
1 Se Paludan-Muller, dissertatio de foedere inier Daniam, Sveciam et Norvegiam
auspiciis Margarethæ reginæ icto. — Pag. 5 og 123.
2 Isl. Ann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
