Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
% Historiske og politiske Afhandlinger
ven ét med Staten. I Nordmændenes Sorg over deres unge
Konges Død ligger derfor ogsaa skjult en Anelse om, hvilken mørk
og usikker Fremtid der nu ventede den norske Ståt. — Men
ogsaa for Margrethe maatte denne Begivenhed komme uventet og
ubeleiligt. Olaf tog Retten til Norges og Danmarks og
Prætensionerne paa Sveriges Throne med sig i Graven. Det var dog
ikke derpaa, men paa Tidsomstændighederne i det hele taget,
Margrethe havde bygget sit Haab om at forene de tre nordiske
Riger — og hun tabte derfor ingenlunde Modet.
Til Danmarks Throne syntes efter Olafs Død den eneste
berettigede at være Albrecht af Mecklenburg. Men Margrethe havde
ved sin Klogskab vidst at knytte Stændernes — navnlig
Geistlighedens Interesse nøie til sin egen; Uviljen mod en af de Tyske
understøttet Konge, som maatte blive Stormændenes Magt farlig,
kom hende desuden her atter tilhjælp, og førend Albrecht endnu
havde kunnet gjøre et eneste Skridt til at hævde sin formentlige
Ret, var Margrethe allerede af de Danske udnævnt til Rigets
fuldmægtige Frue og Formynder.
I Norge syntes hendes Magt alvorligere truet. Thi det var
kun den blinde Vedhængen ved Kongehuset, som havde forenet
Nordmændene med Danmark, og Olafs Død gav dem saaledes
Anledning til at bryde en Forbindelse, der af alle undtagen
Geistligheden maatte betragtes med Ugunst. Og dog havde heller ikke
her Margrethe store Vanskeligheder at kjæmpe mod. Den norske
Ståt var nu, da dens Centrum, det arvelige Kongedømme
svigtede, nedsunken i en fuldkommen Hjælpeløshed; den lignede en
Eiendom, der mangler Herre. I Virkeligheden fandtes der ved
Olafs Død ingen efter Loven arveberettiget til Norges Throne.
Nærmest beslegtet med den afdøde Konge var Albrecht den yngre
af Mecklenburg; næst ham kom Albrecht af Sverige, endnu
fjernere1 begge Hafthorssønnerne Jon og Sigurd og deres Børn, Haakon
Jonsson og Haakon Sigurdsson. Men ingen af dem kom ind
under nogen Bestemmelse i Arveloven.2
Under disse Omstændigheder — medens Folket sløvt og
politisk umyndigt kun ventede paa, at den rette Arving skulde
fremstille sig — var det altsaa Bigsraadet, hvem det paalaa at
varetage Landets Interesse. Vi har allerede tilforn omtalt, hvor svag
og utilstrækkelig denne Institution var i Norge. Af de verdslige
Høvdinger, som sad i Raadet, havde kun faa Rigdom og Anseelse
1 Det vil sige, naar man regnede fra Olaf, saaledes som Loven bød. Derimod
var de af alle de nærmest beslegtede med Kongehuset, da de kun gjennem ét
Kvindeled nedstammede fra Haakon Magnusson Haalæg.
2 Se Langes Tidsskrift I, 229—30. En Slegtskabstavle findes Samll. til det Xor
ske Folks Sprog etc. III, U89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
