Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
% Historiske og politiske Afhandlinger
den i Grunden alle Elementer til en sand og kraftig Udvikling.
Siden Haakon Haalægs Tid hensygner derfor ogsaa Ståt og Folk,
nedsynker i en ubevægelig, dødlignende Dvale, medens paa samme
Tid Nabostaterne under blodige Kampe mellem Folk,
Kongedømme og Stændermagten stadigt udvikler sig, stadigt skrider
fremad og udfolder en Kraft, som spaar en rig Fremtid. Allerede
dengang syntes Norge at maatte være et let Bytte for Naborigerne.
Kun Ledigheden manglede endnu. Denne Leilighed gav
(kalmarunionen. Nu var den norske Ståt berøvet sin eneste, sikre Støtte
og det svage, nivellerede, umyndige Folk stod blotstillet for
Naborigernes Stændermagter, som var sterke, fordi de var hin Tids
Kulturmagter. Rigets Selvstændighed opretholdtes endnu en Stund
ved Striden mellem de svenske og danske Stormænd; men efterat
denne Strid er afgjort og Norge faldt i Hænderne paa det danske
Aristokrati, maa dets Undergang snart paafølge.
Calmarunionen bragte saaledes den norske Ståt megen Ulykke
og Fornedrelse; men det maatte ogsaa gaa saaledes. Enhver
Forbindelse er en Kamp, i hvilken man kun maa indlade sig med
lige Kræfter.
Sverige og Danmark var hinanden voksne; derfor udgik de
begge med forøgede Kræfter af Foreningen, Danmark med et
overmægtigt Aristokrati, Sverige med «nyfödd nationalkänsla».1
Norge derimod kom ind i Unionen med underlegne Kræfter;
derfor bukkede det ogsaa under.
Ved at fremlægge denne Afhandling for et skandinavisk
Publikum vækker man en Retragtning, der kunde synes nedslaaende.
Intet Forbund har havt en større Betydning, eller lovet mere,
men — vi maa tilstaa det — intet har holdt mindre af, hvad det
lovede. Det er umuligt at studere dette Afsnit af Nordens Historie
uden sørgelige Følelser. Vi ser en stor Tanke bryde frem og
modnes til Udførelse, vi ser dens Verk befæste sig og bebude
Norden en rig Fremtid — og efter en Aarrække fuld af Ulykker
styrter det hele sammen, ja Tanken selv synes begravet under
Ruinerne af sit eget Verk; og vi ser et Forbund stiftes, hvorved
Norden skal blive sterkt og enigt — og istedet fremkalder det
Strid og Undertrykkelse; det adskiller og svækker istedetfor at
forene og styrke. Hvor store Skuffelser ligger ikke heri; hvor
lidet svarer ikke dette Indhold af frugtesløse Stridigheder,
svækkende Kampe og unyttige Anstrængelser til det store Navn: den
kjærlige Forening mellem Skandinaviens tre Riger. Ingen kan
miskjende, at (kalmarunionen alligevel har havt store og
held-1 Geijcr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
