Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
95
og flere af Hovedmændene straffedes; men derved blev den
almindelige Uvilje mod Ekstraskatten ikke hævet, og Enden paa
det hele var, at Regjeringen, efterat den dels havde tilstaaet
adskillige Lettelser, dels paa anden Maade søgt at overvinde Uviljen,
omsider saa sig nødt til at give fuldstændig efter. I Aaret 1772
blev Ekstraskatten ganske ophævet for Norges Vedkommende^
medens den fremdeles skulde udredes af det øvrige Monarki,
hvor Folket uden Knurren fandt sig i at bære de Byrder, som
blev det paalagte. — Mere udstrakt og ikke uden en vis politisk
Betydning var Oprøret i Nedenes og Raabygdelaget. Almuen i
denne Egn havde, som tilforn bemerket, et gammelt Ord for at
høre til de uroligste og stridbareste i det hele Land, og dertil
kom, at den ganske vist hørte blandt de fattigste. Hvad der
fornemmelig efter Suverænitetens Indførelse bidrog til at forværre
dens Kaar, var det Monopol, som tilstodes Danmark paa at
forsyne det søndenfjeldske Norge med Korn. Dette Monopol maatte
overalt være en trykkende Byrde, men især for Bygder som
Nedenes og Raabygdelaget, hvor Agerbruget var mere end
almindelig forsømt, og hvor Jordbunden kun er lidet skikket for
Kornavl. Bonden kom derved i et afhængigt Forhold til
Kjøb-mændene, som benyttede sig heraf til at paatvinge ham slette
Varer til opskruede Priser, medens han selv nødtes til at sælge
sin Trælast og andre Produkter til Underpris for at skaffe
det nødvendige Korn. Almuens Fattigdom fremkaldte igjen, som
det ofte pleier ske, Udsugeiser fra Embedsmændenes Side, og
disse var ingensteds mere forhadte eller gav hyppigere Anledning
til Klagemaal end her. Stundom var det ogsaa kommen til
voldsomme Optrin. I Aaret 1682 havde saaledes Bønderne fra nogle
Prestegjæld omkring Arendal og Østerrisør, opbragte over
Jydeskippernes skamløse Udhøkren, med Magt indført og udlosset
nogle paa Havnen liggende Kornskuder, ved hvilken Regjeringen
viste sig i den Grad frygtsom og eftergivende, at den ikke blot
skjænkede sin fuldkomne Tilgivelse, men endog til Løn for Almuens
«dumdristige Formastelse» bevilgede den Privilegium paa fri
Trælastudførsel. Lignende Uroligheder gjentog sig ogsaa senere; men
først i 1786, da Korntrangen og Armoden var paa sit høieste
navnlig i de øvre Fjeldbygder, kom det til et virkeligt Oprør, og
dette antog en saameget mere truende Karakter, som der
dennegang i Christian Lofthuus fremstod en Høvding for Bønderne,
hvem det lykkedes i høi Grad at vinde deres Tillid og
Hengivenhed. Christian Lofthuus var selv en Bonde, og, som det hedder
i en samtidig, i Minerva indrykket Beretning, ingen dum Karl.
Tvertimod s\mes han at have været begavetmed usedvanlige Evner;
men han var dog ikke den Rolle voksen, som han havde paataget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
