Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
% Historiske og politiske Afhandlinger
at bruge Magten, hvor intet andet kunde hjælpe: derpaa haves
en Mængde Eksempler, af hvilke man vistnok ser, at Almuen ofte
var i en ussel Forfatning, men tillige, at den nu saa lidt som før
lod sig taalmodig mishandle.
Mest bekjendt blandt de Bondeopløb, som fandt Sted efter
Suverænitetens Indførelse, er den saakaldte Strilekrig i
Nordhordland i Aaret 1765 og Urolighederne i Nedenes og Raabygdelaget
under Christian Jensen Lofthuus’s Anførsel (1786—87). Den
førstnævnte fremkaldtes ved Forordningen om Ekstraskatten, — et af
de mange uheldige Midler, hvorved den danske Begjering søgte
at afhjælpe sin Finansnød. Ekstraskatten vakte en sterk og paa
mange Steder høirøstet Uvilje i Norge, for hvilken Regjeringen,
som sedvanligt, gav efter, af Frygt for, at det skulde komme til
et alvorligt Udbrud. Men, som sedvanligt, greb den først til halve
Forholdsregler, hvorved Uviljen end mere forøgedes, da der
opstod Mistanke om, at det ikke gik rigtig til med Skattens
Inddrivelse, og at Embedsmændene stoppede i sin egen Pung, hvad
der blev indkrævet for Kongens Kasse. I Nordhordland gik som
Følge heraf Budstikken om; Bønderne samledes i Bergen og
krævede at se «den rette Forordning», hvorved Ekstraskatten ganske
blev ophævet, som de mente maatte eksistere, da det ikke kunde
være Regjeringens Vilje at udsuge dem til sidste Skilling.
Forgjæves lovede Stiftamtmanden dem, at han skulde skrive for dem
og forestille deres Tarv paa det bedste; de vedblev at forlange
den rette Forordning, og, da han ikke havde nogen saadan at
vise dem, trængte de ind i hans Hus, truede og mishandlede
ham, medens Fogden blev slæbt omkring gjennem Gaderne, «paa
en meget tragisk Maade», som det hedder i en Indberetning om
denne Sag.1 Byens Borgere var i den største Skræk, indtil
Stiftamtmanden omsider maatte resolvere at tilbagebetale, hvad der
allerede var betalt af Skatten, hvorpaa Almuen skiltes ad og drog
hjem. Kort Tid efter forefaldt lignende Uroligheder i Ryfylke
Fogderi, hvor Bønderne indfandt sig hos Amtmanden og truede
ham med, at, saafremt de ikke fik det saaledes, som de vilde have
det, og saaledes som de formente at være deres Ret, vilde de
gjøre det samme som Bønderne i Nordhordland havde gjort.
Amtmanden blev herover saa «intimideret», at han straks gav dem
et Bevis af det Indhold at Ekstraskatten ei maatte kræves, førend
der var indløbet kongelig Resolution paa en Fremstilling om deres
slette Tilstand, som han vilde udarbeide, hvorhos han senere
endog maatte indfinde sig til et Møde, til hvilket de formelig
havde indstevnet ham for at aflægge dem Regnskab. — Der blev
i Anledning af disse Opløb nedsat en Undersøgelseskommission,
1 Munch, Saga II[ Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
