Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
97
meligt for Lovens Haandlangere og viser, hvilken Skræk der stod
af ham. Han førtes bunden østover, efterfulgt af en Mængde
Baade, som forgjæves søgte at indhente ham for at befri ham.
Rygtet om hans Fængsling vakte stor Forbitrelse hos Almuen og
satte paany Budstikken i Bevægelse op gjennem Dalene; men det
var kun svagere Efterdrøn, og, efterat Lofthuus var bragt i
Sikkerhed paa Akershus Fæstning og de, der havde været
behjælpelige ved hans Arrestation, havde unddraget sig Bøndernes Hevn
ved at forlade Egnen, blev Boligheden fuldkommen gjenoprettet.
Den Skræk, som Oprøret havde indjaget Regjering og
Embedsmænd, bar imidlertid gode Frugter. Flere af de anklagede Fogder
og Sorenskrivere, som havde gjort sig skyldig i ulovlig
Sportu-lering, afsattes eller straffedes paa anden Maade; et
Sportelreglement udfærdigedes for at hindre, at saadant skulde gjentage
sig i Fremtiden, og endelig blev, hvad der var det vigtigste,
det skadelige Kornmonopol, som havde bragt saamegen Ulykke
over det søndenfjeldske Norge, ophævet ved Forordning af 6
Juni 1788.1
Ved mange andre Ledigheder, hvor Almuens Misnøie dog ikke
kom til noget saa alvorligt Udbrud som ved de her omhandlede
viste Regjeringen en lignende Eftergivenhed. Saaledes blev t. Eks.,
foruden Ekstraskatten, ogsaa flere andre Skatter, som vakte Uvilje,
enten ganske ophævede eller nedsatte for Norges Vedkommende,
medens de fremdeles skulde udredes af det øvrige Monarki;
saaledes blev den nye Matrikel, som Biskop Deichman og H.
Nobel havde udarbeidet, henlagt, fordi Bønderne nærede Mistanke
om, at Hensigten dermed var at paaføre dem nve Skatter, uagtet
Begjeringen ved et aabent Brev havde forsikret om, at dette
ingenlunde var Tilfælde; saaledes opgav man at røre ved
Odels-retten, uagtet det var Styrelsens Ønske at faa den afskaffet, og
uagtet de Forslag, som fremkom i denne Retning, støttedes ved
gode Grunde, o. s. v. Overalt synes den norske Almue at have
været, som det hedder i et Stykke i Minerva,2 en Bussemand,
hvis Vrede Kancelliet ikke vovede at trodse, og hvem det
behandlede med en, udentvivl oftere af Frygt end af de saameget
lovpriste landsfaderlige Følelser udsprungen, Varsomhed. Et
Bondeoprør som det Lofthuusiske t. Eks. synes vistnok, selv om det
havde udbredt sig i en videre Kreds, neppe at kunne have draget
farlige Følger efter sig, da Bønderne hverken holdt længe
sammen eller handlede efter nogen bestemt Plan, og Begjeringens
1 Om Lofthuus se Wergeland, Samll. Skr. 8 Hind.
2 Nemlig en Anmeldelse af Nordal Bruns Skrift: «Forsvar for vore gamle
Kirkeskikke», i hvilket Forfatteren gjør gjældende som en Grund for Regjeringen
til ikke at indlade sig paa nogen Forandring i Kirkeskikkene, at en saadan vilde
vække Misnøie blandt de norske Bønder.
7 — Sars: Samlede Verker III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
