Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
% Historiske og politiske Afhandlinger
ængstelige Optræden ved denne Leilighed og mange lignende, da
den neppe vovede at straffe Ophavsmændene til de stedfundne
Uroligheder, bliver efter dette endog ganske uforklarlig. Man
maa imidlertid erindre, at der i Norge kun fandtes meget faa
hvervede og næsten ingen fremmede Tropper; Arméen bestod
udelukkende af Nationale, men disse erklærede ofte rent ud, at
de ingenlunde vilde bære Vaaben mod sine Landsmænd, hvorfor
den offentlige Myndighed, i Tilfælde af et Oprør, var saagodtsom
ganske hjælpeløs. Denne Omstændighed i Forbindelse med
Landets fjerne Beliggenhed og den især efter Midten af det forrige
Aarhundrede stedse stigende Misfornøielse med Foreningens ulige
Vilkaar fremkaldte alvorlige Bekymringer hos Regjeringen for, at
det saa løst knyttede Foreningsbaand engang skulde briste, hvilket
dengang ansaaes ikke blot som en stor Ulykke for Danmark»
men endog som dette Riges fuldkomne baade politiske og
finansielle Undergang. Dette har udentvivl ikke lidet bidraget til at
skjærpe dens Omhu for at holde de norske Bønder ved Lov og
Ret. Deres Troskab mod Kongehuset var det sikreste Raand
mellem begge Riger; men for at bevare det maatte man behandle
dem varsomt. Regjeringen maatte finde det magtpaaliggende at
sørge for, at dens Embedsmænd ikke forurettede en Almue, hvis
Troskab var af saamegen Vigtighed, og hvis Misfornøielse kunde
blive saa farlig eller idetmindste berede saa mange Vanskeligheder.
Af denne Grund stod ogsaa Adgangen til Thronen stedse aaben
for de norske Bønder, naar de havde noget at besvære sig over,
og dette gjælder navnlig Tidsrummet efter Suverænitetens
Indførelse. Tilforn blev de som oftest henviste til Herredagen med
sine Klagemaal; men her var det paa Grund af Sagernes Mængde
og Herredagenes korte Sammenvær ofte vanskeligt at faa sit
Andragende fremmet, hvorfor Bønderne nødtes til at tage sig selv
til Rette. Stundom hændte det vel ogsaa dengang, at de reiste
til Kjøbenhavn og søgte Kongens Hjælp mod Lensmændene eller
deres Fogder; men det var dog meget sjeldnere, end det blev i
den følgende Tid, hvilket udentvivl for en ikke ringe Del havde
sin Grund deri, at Bønderne, saa liden Indstgt de end havde
i alt, der angik Satsstyrelsen, neppe var ganske uvidende om, at
Kongen ikke havde fuld Myndighed til at raade saaledes, som
han selv fandt for godt Efter 1660 derimod da egenmægtige
Rigsraader og Lensherrer ikke længer kunde stille sig imellem,
maatte det synes dem at være det bedste Raad, naar de blev
forurettede af sine Embedsmænd eller trykkede ved haarde Skatter,
at tage Veien til Kjøbenhavn og underrette Kongen om, hvorledes
hans og Landets Børn blev ilde medhandlede: det kunde jo
umuligt være overensstemmende med hans Vilje, og nu havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
