Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
103
ansattes af Herremændene eller var idetmindste ganske afhængige
af dem — et Forhold, som maatte have den skadeligste Indflydelse
paa deres Moralitet; i adskillige Tilfælde havde Proprietæren
desuden, som bekjendt, Privilegium paa at være Dommer i sin egen
Sag, saasom ved Skifter efter de ham tilhørende Bønder, hvilke
han bestyrede som Skifteforvalter, og hvorved han dømte i alle
forefaldende Retstvistigheder, saaledes ogsaa paakjendte sine egne
Fordringer, saavel med Hensyn til deres Virkelighed som deres
Størrelse;1 hvad de saakaldte Lensbesiddere angaar, da var disse
endog i Besiddelse af en saagodtsom uindskrænket Myndighed
paa sine Godser, og saaledes var det neppe muligt at sørge for
en ordentlig Retspleie, saalænge der ikke blev foretaget en total
Reform af de bestaaende Samfundsforholde; — saaledes var
idetmindste de faa Rettigheder, som var blevne Bondestanden levnede,
uden den tilbørlige Beskyttelse. I Norge derimod, hvor
Regjeringens Bestræbelser i denne Retning ikke mødte saadanne
Hindringer,2 maatte de ogsaa vise sig ganske anderledes virksomme,
og, ihvorvel det ikke kan nægtes, at der stod Misbrug og Mangler
tilbage, og at flere af disse endog var uadskillelige fra det da
bestaaende System, at Regjeringens Sæde i et fremmed Land t. Eks.
maatte hindre den i at føre det nødvendige Opsyn, at de høiere
administrative Embeder endnu i Foreningens sidste Tider
fremdeles i Regelen besattes med danske Adelsmænd, for hvem en
Amtmandspost i Norge var som et Slags Prøveklud, og som
sjelden opholdt sig længe nok i Landet til at gjøre sig bekjendt med
dets særegne Forholde,3 endelig, at ublu Sportulering fra
Embedsmændenes Side, trods Regjeringens Foranstaltninger derimod,
neppe hørte til de sjeldne Tilfælde, saa blev dog det væsentlige
opnaaet: enhver, selv den ringeste, kunde uhindret komme til
sin Ret, naar han søgte den, Loven blev holdt i Agt og Ære, og
1 Bergsøe, Prisskrift om Reventlow. I. 35. I Badens historiske Afhandl. II.
218—19 vil man blandt andet finde Beviser for, at Birkerettigheden endnu i
forrige Aarhundredes Slutning medførte de samme Ulemper som tilforn, og at den
«forvildede Retten».
2 Birkeret blev i Norge efter Suverænitetens Indførelse kun tilstaaet begge
Grevskaberne, Baroniet Rosendal, Svanø og Lyseklosters, en kort Tid ogsaa Halsnø-
• klosters Godser, uden dog her at medføre de samme Ulemper, som maatte være
en Følge deraf i Danmark., Før 1660 var den undtagelsesvis bleven tilstaaet
Hannibal Sehested til hans i forskjellige Egne af Landet beliggende Godser.
Se Budstikken 4 Aargang S. U60 ff. Sainll. til det Norske Folks Historie, 6te Bind
233-3i.
3 Et værre Misbrug var det, at Embeder blev solgte. Dog synes det, som
at denne forargelige Uskik især har fundet Sted under Fredrik IV, som
overhovedet solgte alt, hvad der paa nogen Maade lod sig gjøre i Penge. I hans
Tid fik saaledes Arnoldus de Fine Bestalling paa at være Sorenskriver i
Nordhordland, mod at erlægge 1000 Bigsdaler (Bergs Rescriptsamling). Embedet som
Auktionsdirektør i Kristiania blev 1728 solgt til Basmus Bartholin, som gjorde
det høieste Bud, nemlig 2455 Rdr. (N. Nielsen bød 1200, I. Wiel 1004 o.s.v.).
Indlæg 1728 i Bigsarkivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
