Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
% Historiske og politiske Afhandlinger
der blev sørget tilstrækkeligt for Dommernes og Domstolenes
Uafhængighed.1 — Det sidste Afsnit af det her omhandlede
Tidsrum udmerker sig ved store Fremskridt i Hensyn til Lovgivningen,
der skyldes flere ypperlige Retslærde, men fremfor alle Christian
Colbjørnsen. De af Colbjørnsen udarbeidede tvende vigtige
Lovarbeider, om Forligelseskommissioner (10 Juli 1795) og om Rettens
vedbørlige og hurtige Pleie (3 Juni 1796) har reformeret vor
Proceslovgivning, og er saavel hvad praktisk Værd som klar og
let overskuelig Fremstilling angaar, anerkjendte som Mesterverker.
Loven om Forligelseskommissioner bidrog væsentlig til at
formindske de mange unødvendige og kostbare Retstrætter, som
tilforn fandt Sted, og maatte forsaavidt endog have størst Betydning
for Norge, da, idetmindste efter Pontoppidans2 og andre ældre
Forfatteres Skildring, Processygen i høi Grad grasserede hos den
norske Almue, en Følge af dens mere end almindelig stive og
paastaaelige Karakter; ved Forordningen om Rettens vedbørlige
Pleie blev «de ikke mindre beføjede end almindelige Klagemaal
over Rettergangens Langsomhed» afhjulpne, hvorhos der foreskreves
«saa bestemte Regler i Hensyn til den Fremgangsmaade, som bør
iagttages baade ved offentlige og private Sagers Behandling, at
Dommerne, støttende sig til disse og de dertil føjede
Tvangsmidler, med Tryghed kunde haandhæve Orden i Rettergangen og
med Kraft sætte Skranker for Lovtrækkeriets Krumveie». —
Uviljen over den slette Behandling og ublue Tilsidesættelse,
som Norge i mange Henseender maatte lide under Foreningen
med Danmark, bringer os let til at glemme disse Fremskridt
eller til at undervurdere deres Betydning. Det er derfor af
Vigtighed at fremhæve dem; vi maa erkjende, at de nødvendige
Betingelser for vor senere politiske Udvikling: en klar og ordnet
Retsforfatning, fuldkommen borgerlig Lighed og en i det Hele
taget oplyst og uafhængig Embedsstand, er opnaaede i dette
Tidsrum, og, for at blive retfærdig mod en Regjering, der ellers
fortjener saa liden Ros, har vi søgt at paavise, hvormeget der i
saa Henseende skyldes dens Restræbelser. Hvis de norsk-danske
Enevoldskonger i Virkeligheden havde ført et despotisk og vil-
1 Medens fremmed Indblanding i og Indflydelse paa Rettens Gang hørte til
det sedvanlige i Danmark, har man, efter Suverænitetens Indførelse, vistnok
meget faa Eksempler paa, at saadant har fundet Sted i Norge. Slotsloven paa
Akershus (1704—1722) maatte et Par Gange irettesættes, fordi den ved sine
Resolutioner søgte at hindre Rettens Gang; af nogle Reskripter (25 Juni og 27 Aug. 1712,
27 April 1716, 15 Oktober 1734) til Stiftsbefalingsmanden i Bergen, Amtmændene i
Stavanger og Bratsberg vil det sees, at ogsaa disse Embedsmænd har gjort sig
skyldig i noget lignende, hvorfor de maatte paamindes om «at lade Justitien
have sit frie Løb». Men dette var dog Undtagelser, og i Regelen blev Grænsen
mellem den dømmende og udøvende Myndighed nøie overholdt.
2 .Vorges naturlige Historie II. UO’t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
