Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
% Historiske og politiske Afhandlinger
Danmark bidrog virksomt til at fremme Videnskabelighed og
lærde Studier, synes den i Norge, hvor man kun nedrev uden at
tænke paa at opbygge, og hvor saagodtsom ingen af de Rigdomme,
der berøvedes Kirken, blev anvendte i Oplysningens Tjeneste,
snarere at have medført en Tilbagegang. I den katholske Tid
paahvilede det Domkapitlerne som en Pligt at underholde et vist
Antal Studenter ved fremmede Universiteter. Men, var dette
byrdefuldt paa en Tid, da Kapitlerne stod ved fuld Magt, maatte
det blive det saameget mere, da en stor Del, for ikke at sige de
Heste Præbender ved de norske Domkirker bortgaves til Kongens
Hofbetjente, danske Geistlige eller Studerende, og der neppe blev
nok tilbage til Underholdning for Kapitlets egne Medlemmer.
Det synes ogsaa, som om de i lang Tid efter Reformationen
ganske unddrog sig den ovenfor nævnte Forpligtelse, indtil det i
1558 blev dem paalagt, «da Kongen var kommen i Forfaring,
hvorledes de ingen Studenter holdt ved noget Universitet som
det sig vel burde, at de for Fremtiden tiltænkte at forskikke et
vist Antal bekvemme Personer, som der var Haab om vilde kunne
tjene Religionen, til Universitetet i Kjøbenhavn og forsørge dem med
Kost og Underholdning, saalænge de der studerede, nemlig 2 fra
Throndhjems, 2 fra Bergens, 2 fra Oslos, 1 fra Hammers og 1 fra
Stavangers Capitel».1 Men dette var, som man ser, kun et lidet
Antal og mindre, end det havde været i den katholske Tid, da
Kapitlerne var forpligtede til at holde idetmindste 10—12
Studerende ved fremmede Universiteter, hvortil maa lægges 2—4 fra
de kongelige Kollegialkirker og enkelte Klostere.2 — Med hver af
Landets Risperesidenser eller Domkirker var forbunden en
lærd Skole, hvori de vordende Prester fik sin Uddannelse, eller
hvorfra de blev sendte til et fremmed Universitet. I hvilken
jammerlig Forfatning disse Skoler befandt sig efter Reformationen,
er bekjendt nok og fremlyser af mange Dokumenter. Den første
lutherske Superintendent i Throndhjem, Mag. Torbjørn Olafssen,
skrev saaledes 1547 til sit Kapitel fra Kjøbenhavn, at han blandt
de Poster, som han havde andraget for Kongen, fornemmelig
havde urgeret, at Hs. kgl. Majt. igjen vilde unde Throndhjems
1 Norske Tegneiser; Schøning, Beskrivelse over Throndhjems Domkirke, S. 283.
— En Skrivelse fra Kapitlet i Throndhjem til Kongen angaaende denne Sag (af
1558) findes i Diplomatarium Norvegicum 4 Saml. 2det Bind. Kapitlet forsikrer
heri, at det altid havde havt og fremdeles havde «nogle til Studium ved
Kjøbenhavns Universitet og andetsteds, som det underholdt»; men beklager alligevel
sin ringe Formue, og at det var «ganske forsvaget formedelst Rov og Brand».
«Præbenderne ere ganske ringe, og kan derved ingen blive behjulpne, medmindre
Eders kgl. Majest. vilde værdes til for Guds Skyld at unde og tillade, at de
Sognekirker, som have ligget under Kannikedømmerne fra Arilds Tid, maatte
endnu herefter dertil ligge.»
2 S. Lange, Matr. over Norske Studerende ved Rostocks Universitet. Norske
Samll. I. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
