Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
109
kostbare Prydelser, og overlod Resten til Tidens og Sedvanens
Magt. Der blev intet gjort for at udbrede Oplysning blandt Folket
eller for at hæve dets Moralitet ved en renere Lære. Derimod
udførtes Kirkeplyndringen med en Grundighed, som intet lod
tilbage at ønske. Christian den Tredie var med al sin Hellighed
gridsk efter Penge, og, ikke fornøiet med de Rigdomme, som
Kloster- og Biskopsgodsets Konfiskation indbragte, paalagde han
sine Befalingsmænd at skaffe ham fra Kirker og Klostre alt,
hvad der var af noget Værd: Kalke, Diske, Monstranser, Klenodier,
forgyldte Tavler, Lysestager m. m. Denne Ordre blev saa nøie
efterkommet, at der senere hyppigt klagedes over, at de til
Sakramenterne nødvendige Kar manglede, og at Kirkerne forfaldt og
blev ubrugelige, saa at Almuen mangesteds i afsidesliggende
Bygder ikke hele Aaret rundt hørte nogen Gudstjeneste eller endog
kunde faa sine Børn døbte. De pragtfulde Domkirker, som
fandtes i flere af Landets Byer, og som ved sin Glans havde
bidraget til at opretholde Beligionens ydre Anseelse, ødelagdes ved
fiendtligt Indfald eller ved vandalske Reformationsivrere; alene
Stavangers og Throndhjems Kirke blev staaende, men ogsaa om
den sidste hedte det i 1625, at den var nu «moxen forfalden»;
dens Skatte var bortførte, og af dens skjønne Bibliothek var der
kun faa Levninger tilbage. Det var meget heldigt, at denne
egennyttige eller taabelige Iver ikke i samme Grad gik ud over
det katholske Presteskab som over Helgenbilleder og Kirkernes
Prydelser; thi, hvis dette havde været Tilfælde, skulde Folket
være sunket tilbage i et fuldkomment Hedenskab. Man fandt det
imidlertid nødvendigt, da der kun var et lidet Antal lutherske
Geistlige at opdrive, at beholde Størsteparten af de katholske
Sogneprester i deres Kald, og at lade dem blive ved deres gamle
Skikke, «for at ingen Uenighed skulde opstaa mellem den
uforstandige Almue». Saaledes blev vistnok Overgangen betydelig
lettet. Det varede desuagtet ikke længe, før der opstod en følelig
Mangel paa Prester. Af indfødte Nordmænd var der kun et
ganske utilstrækkeligt Antal, som gjorde sig bekvemme til
Lærerembedet i den lutherske Kirke, — skjønt Fordringerne i denne
Henseende synes at have været intet mindre end strenge, —
hvilket havde sin Grund dels deri, at Reformationen var bleven
indført ved et Magtsprog uden nogensomhelst Forberedelse, og at
saaledes den religiøse Iver maatte være mindre her end i Nordens
to andre Lande, hvor dog en aandelig Vækkelse gik forud, dels
deri, at her ikke fandtes noget Universitet, at det lærde
Skolevæsen var i den maadeligste Forfatning, og at som Følge heraf
de, der havde Lyst og Evne til Studeringer, savnede Opmuntring
og Understøttelse. Medens Reformationen saavel i Sverige som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
