Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
% Historiske og politiske Afhandlinger
1607 forbudt, uden at der dog blev sørget for Midler til at hjælpe
dem paa anden Maade. I et Brev fra Lensmanden over
Throndhjems Len Tage Thott og Biskoppen Anders Christensen Arreboe
af 1620 ansøges der saaledes om, «at Skoledegnene som tilforn
maatte faa Lov til at reise omkring i de nærmest liggende
Preste-gjæld for at tigge sig til noget Smør og Korn af Almuen, da Skolen
ellers ikke kunde bestaae og der paa Grund heraf vilde blive
Mangel paa Prester».1 Under saadanne Omstændigheder er det
intet Under, at Tilgangen til de norske Latinskoler kun var liden,
uagtet deres Antal neppe var en Tiendepart mod Danmarks, hvor
alene Sjælland havde 18 og Jylland 24, medens der i hele Norge
kun fandtes 6, af hvilke en, Hammers, ikke længe efter
Reformationen blev udlagt. Mange af Disciplene maatte forlade dem af
Mangel paa Underholdning, førend de var blevne færdige, og kun
yderst faa var istand til at fortsætte sine Studeringer ved et
Universitet. — Efter Reformationen, da Norge og Danmark var
kommen i en saa nær politisk Forbindelse, blev det udentvivl
efterhaanden fornemmelig til Kjøbenhavns Universitetet, at de
norske Studerende søgte for at faa sin videre Uddannelse. Hvor
stort deres Antal har været i Aarene fra 1537—1611, kan ikke
længer oplyses, da Kjøbenhavns Universitetsmatrikel for disse
Aar er tabt; men at det kun har været meget faa, maa sluttes,
dels af det ringe Antal, som studerede her i de følgende Aar (da
det dog efterhaanden maa have tiltaget), dels af den Bestemmelse
i Christian den Fjerdes Kirke-Ordinans, hvorved af 100 Pladser
paa Kommunitetet i Kjøbenhavn kun 12 tilstodes norske
Studerende. I lang Tid efter 1611 udgjorde de fra norske Skoler til
Kjøbenhavns Universitet Dimitterede neppe Tyvendeparten af
det hele Antal indskrevne Studenter; i 1637 blev saaledes t. Eks.
kun 22 norske Studenter immatrikulerede, hvoraf 20 var
dimitterede fra de lærde Skoler, medens det hele Antal udgjorde omtrent
170; i 1640 15 [hvoraf 12 dimitterede fra Skolerne, det hele Antal
170—80]; i 1652, 18 [hvoraf 15 fra Skolerne, det hele Antal omtr.
150]; i 1654 13 [hvoraf 10 fra Skolerne, det hele Antal 180—90]; i
1655, 27 [hvoraf 25 fra Skolerne, det hele Antal 180—90]; i 1656
30, 1657 20, 1658 12 o. s. v. I samme Tidsrum [fra Reformationen
og indtil omtr. 1660] blev der gjennemsnitlig hvert Aar indskrevet
1—2 norske Studenter ved Rostocks Universitet, og hertil maa
endnu lægges de ganske enkelte, som studerede ved andre frem-
1 Samll. til d. Danske Adels Hist. paa det kgl. Bibi. i Kjøbenhavn. — Aar 1622
paalagdes der en Skat af 4 Skill, for hver fuld Gaard, 2 Skill, for hver halv og 1
Skill, for hver øde Gaard til Underholdning for trængende Skolepersoner, da
Skolerne selv havde ringe Indkomst (de saakaldte Degnepenge). Bønderne viste sig
imidlertid i lang Tid ganske uvillige til at udrede den. Se t. Eks. N. Tegn. 163!).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
