Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
113
mede Universiteter.1 Det samlede Antal var, som man ser, kun
lidet og utilstrækkeligt til at besætte endog blot de vigtigste
geistlige Embeder. Det blev saaledes nødvendigt at søge Hjælp fra
Danmark. Her var dog en Del af Kirkens Midler bleven anvendt
til Oplysningens og de lærde Studiers Fremme; her var
Kirkeforandringen desuden ulige bedre forberedet, den religiøse Iver
følgelig meget større; her var lærde Skoler som t. Eks. Roskildesmed
«næsten biskoppelige Indkomster»; her var et blomstrende
Universitet, ved hvilket der ikke længe efter Reformationen blev
indskrevet et, halvandet, indtil tohundrede indfødte Studenter hvert
Aar, medens paa samme Tid Antallet af de ved fremmede
Uni-siteter (fornemmelig Rostock og Wittenberg) studerende Danske
mangedobbelt overgik Antallet af de fra Norge kommende. Som
bekjendt, blev ogsaa i de første Aarhundreder efter Reformationen
næsten alle Superintendenter eller Biskopper, de fleste Rektorer
og Lærere ved de lærde Skoler, Sogneprester ved Domkirkerne, og
en stor Del af det øvrige Presteskab hentede fra Danmark. Men selv
herved kunde den herskende Trang ikke blive afhjulpen. Rergens
første lutherske Riskop, den bekjendte, af Skolevæsenet saa
høit fortjente Gjeble Pederssen, skrev saaledes til sin Ven,
Petrus Palladius, Superintendent i Sjælland, og bad ham skaffe
sig nogle til Skole- og Kirke-Embeder «beqvemme Subjekter»,
da der var den største Mangel paa saadanne i hans eget Stift,
men kunde ingen faa, eftersom Nordmændene i Danmark var
ansete for haarde Folk, der slog sine Prester ihjel — en Mening,
som, efter hvad vi har seet, ingenlunde savnede al Grund. Ulysten
til at færdes blandt en stridbar, mod den lutherske Religion og
dens Lærere fiendtligsindet Almue blev end mere forøget ved
adskillige andre Omstændigheder. De fleste af Prestegjældene i
Norge var vidtstrakte og besværlige, nogle af dem havde endog
10 Annekser og derover, Indtægterne derimod var ganske ringe.
Af Dokumenter fra denne Tid kan man se, at Presterne
mangesteds savnede tilbørlig Underholdning, ja endog led formelig Nød,
saa at der idelig maatte udstedes kongelige Befalinger til
Superintendenter og Lensmænd «at være betænkte paa afhjælpe dem».
Ved Kirkeordinansen af 1539 var en Trediedel af Tienden bleven
dem tillagt; denne Bestemmelse vakte imidlertid over hele Landet
den skarpeste Modstand, som gjentagne kongelige Befalinger ikke
formaaede at overvinde, og en lignende Skjæbne havde ogsaa
Claus Bildes og Truid Ulfstands tvende Recesser, hvorved
Geistlighedens øvrige Indkomster var blevne bestemte; under den efter
Reformationen herskende Forvirring havde Herremænd, Fogder
1 Kjøbenhavns Univers. Matr, i Konsistoriets Arkiv; Matr. over norske Studenter
ved Rostocks Universitet i Norske Samll. I Bind.
8 —Sars: Samlede Verker III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
