- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
153

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814

153

disses Antal i 1739 steget til 1000, medens Leilændingerne kun
talte 300. Paa Øvre Romerike, som i 1658 havde omtrent 800
Opsiddere, og deriblandt kun 118, som brugte Eiendomsjord, var der
i 1760 800 Selveiere og 400 Leilændinger. I Heggen og Frøland,
hvor i 1658 af omtrent 500 Opsiddere kun 150 brugte
Eiendomsjord, var der i 1760 500 Selveiere mod 200 Leilændinger o. s. v.
Mindst gunstigt var Forholdet i enkelte nordenfjeldske Distrikter;
dog synes ogsaa her i Regelen Selveiernes Antal at have været i
den raskeste Tiltagen.

Landboforholdene og med dem den hele Samfundsorden
udviklede sig saaledes i Norge paa en ganske eiendommelig Maade,
overensstemmende med Folkets Karakter og det historisk givne
Grundlag. Nogen Paavirkning fra Danmark er der — idetmindste
efter Enevoldsregjeringens Oprettelse — ikke at spore; tvertimod
bliver Modsætningen mellem begge Riger stadig større og mere
iøinefaldende. Norges Samfundsorden hvilede paa et demokratisk
Grundlag og udmerkede sig fra Oldtiden af ved en mere end
almindelig jævn Fordeling af Eiendom og Rettigheder; det er ogsaa
dette Grundlag, som fremhæves og udvikles, idet Lovgivningens
Omhu for at beskytte Leilændingsklassen bliver skjærpet, og idet
Odelsbønderne, som altid havde været Folkets Kjerne, tillige blev
dets overveiende Flerhed. Det kan ikke være anderledes, end at
denne Udvikling maatte udøve en gavnlig Indflydelse saavel i
aandelig som i materiel Henseende. Grunden til den større
Velstand, som herskede hos den norske Almue, skjønt den havde
at kjæmpe med en mindre gavmild Natur, og til den større
Intelligens, Virksomhed og Kraft, hvorved den unægtelig
udmerkede sig fremfor sine Standsbrødre i Danmark, blev medrette
søgt i den almindelige Frihed, som den norske Bonde nød, og
den særdeles Herlighed, som Odelsbonden — en Adelsmand en
miniature efter Holbergs Udtryk — var i Besiddelse af. Men
derfor maatte ogsaa hine Egenskaber hos Folket styrkes og
udvikles derved, at Odelsbøndernes Antal forøgedes til det
mangedobbelte, og at Leilændingens Frihed og Uafhængighed blev
fuldkommen betrygget. I materiel Henseende kom de gavnlige
Følger tilsyne paa en mere iønefaldende Maade. Er det saa
overalt, at den, som eier Jorden, bruger den bedre end den, som
leier den, maa dette navnlig være Tilfældet i et Land som Norge,
hvor Jordbunden paa de fleste Steder er saa lidet taknemmelig
og kræver saa megen Opofrelse af Tid og Kraft for at opdyrkes
og forbedres. Bygselgodset har altid været og er fremdeles anseet
for det mindst veldyrkede, da Leilændingen savner den Spore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free