Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
% Historiske og politiske Afhandlinger
som Forordningerne af 16 December 1639 og 25 December 1682
ikke havde været givne, og dersom Lovgivningen ikke havde
indskrænket Jorddrottens Rettigheder og forbudt ham at besvære
sine Leilændinger med Arbeide, skulde det maaske være gaaet i
Norge, som det gik i Danmark, da endel af de herværende
kongelige Domæner i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede
bortsolgtes, at der nemlig var bleven oprettet Stamhuse deraf og store
Proprietærgodser med Sædegaarde og Hoveri, og at
Leilændings-klassens Antal saaledes ikke var bleven formindsket, men dens
Kaar forværrede. Istedet derfor maatte det nu for Kjøberne af
det norske Krongods svare bedst Regning efterhaanden at
bortsælge, hvad de var komne i Besiddelse af, til Bønder, som, fordi
de kjøbte for selv at bruge, kunde taale at give mere derfor end
Proprietærer, Adelsmænd og Kjøbstadsborgere, som kjøbte for at
bygsle bort, — og denne Omsætning foregik med en Hurtighed,
som baade viser, at Almuen ikke havde Vanskelighed ved at
opdrive rede Penge, og tillige er et Vidnesbyrd om, hvorlidet
Lei-lændingsvæsenet stemmede med det norske Folks Karakter, og
hvor sterk Trangen til at besidde egen Jord var hos den norske
Bonde.
Frederik den Fjerde lod afhænde saagodtsom alt, hvad hans
Forgjængere havde levnet af Kronens Jordegods, som efter hans
Tid mest kun bestod i ubyggede Skogstrækninger og Fiskevande.
Under denne Konges Regjering foregik ogsaa, som bekjendt, Salget
af de norske Kirker, hvorved de til Kirkerne liggende Eiendomme
kom i Privates Besiddelse. Kronens Jordegods udgjorde, som
ovenfor anført, over Fjerdeparten af det hele Land eller omtrent
11000 Skippund Tunge, Kirkernes 3 å 4000, Adelens henved 6000.
Det meste heraf var endnu inden Midten af forrige Aarhundrede
kommet i Selveieres Hænder, og Bygselgodset indskrænket til,
hvad der var beneficeret Prestebord og offentlige Stiftelser samt
nogle enkelte betydelige Godser, som Jarlsbergs og Tønsbergs
Grevskaber, Rosendals Baroni, Svanø, Lysekloster etc. At udfinde
nøiagtigt, hvormange af Landets Jordbrugere paa hin Tid der
brugte Eiendomsjord, og hvormange der var Leilændinger, har
ikke været muligt; men fra enkelte Distrikter kan man slutte, at
Forholdet allerede dengang har været omtrent det samme, som
det var ved den første Folketælling i dette Aarhundrede (1825),
nemlig at Selveierne var omtrent dobbelt saa talrige som
Leilæn-dingerne. I Gudbrandsdalen, hvor i 1658 af 1200 Opsiddere kun
600 var Selveiere, Resten Leilændinger, var i 1760 de førstes
Antal 1430, de sidstes 230. Paa Hedemarken, hvor Krongodset
og Proprietærgodset engang havde været saa betydeligt, og" hvor
i 1658 blandt 1100 Opsiddere kun 200 brugte Eiendomsjord, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
