Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark 1537—1814 1 55
V
90—100 Tdr.; et hundrede Aar siden blev 214 Tdr. vedtaget som
fast Afgift. I Skedsmo for A. 1620—30 gjnstl. 70 Tdr.; for A. 1704
—10 gjnstl. 95 Tdr.; efter Midten af det attende Aarhundrede 118
Tdr. staaende Afgift. I Sørum for A. 1620—30 gjnstl. 80 Tdr.; for
A. 1704—10 gnstl. 110 Tdr.; efter Midten af forrige Aarhundrede
148 Tdr. I Eidsberg for A. 1629 og 1630 omtr. 100 Tdr.; i 1729 og
nogle følgende Aar derimod stod den ansat til 203 Tdr. etc. —
Schønings Reise i Norge indeholder lignende Opgivelser for det
Nordenfjeldskes Vedkommende, hvoraf det fremgaar, at Jordbruget
ogsaa her var i en forholdsvis rask Opkomst. I Aure og Edø
Prestegjæld (Nordmøre) udgjorde saaledes Prestetienden i 1590
kun 24 Tdr.; ved 1770 derimod af Aure Sogn alene 90—100 Tdr.
I Thingvold beløb den sig i 1590 til 27 Tdr.; efter 1770 derimod
til hen ved 250 Tdr. I Stangvik udgjorde den i 1589 42 Tdr.; ved
1770 derimod alene i det fra Stangvik adskilte Surendals
Prestegjæld 280—300 Tdr. I Vedø og Nes Prestegjæld (Romsdalen)
udgjorde den i 1589 kun 80 Tdr.; ved 1770 derimod alene af Vedø
henved 200 Tdr. — I Anledning af Matrikuleringsarbeiderne i
1667 og 1723 blev der affattet saakaldte Besigtelsesprotokoller over
hvert Fogderi, som blandt andet indeholder Opgaver over Udsædens
Størrelse, og som, hvis de havde været fuldstændige, vilde have
sat os istand til med nogenlunde Sikkerhed at beregne, hvor
meget Korn Norge producerede paa de nævnte Tider. Dette er
nu vistnok paa langt nær ikke Tilfælde; imidlertid vil de faa,
som endnu er opbevarede, i Forbindelse med det oven anførte,
afgive tilstrækkelige Vidnesbyrd om, hvor lavt Agerbruget stod
endnu ved Suverænitetens Indførelse, og hvorledes det efter denne
Tid hævede sig med en forholdsvis merkværdig Raskhed. I Øvre
Romerike t. Eks., — som bekjendt en af Norges bedste
Kornbygder, — udgjorde Udsæden efter Matriklen af 1667 5270 Tdr.
Havre og 840 Tdr. Blandkorn, hvilket, naar Havren antages at
have givet 5 Fold og Blandkornet 8, giver en gjennemsnitlig
Avling af 33 070 Tdr. I 1723 derimod var Udsæden 8820 Tdr. Havre,
1750 Tdr. Blandkorn og 100 Tdr. Byg, hvorefter Avlingen kan
anslaaes til 59100 Tdr., altsaa ikke meget langt fra det dobbelte.
For nærværende Tid har Øvre Bomerike [efter de statistiske
Tabeller for 1855] en Udsæd af 27814 Tdr. Korn, hvorefter Avlingen
kan beregnes til mindst 190 000 Tdr. I Nedre Bomerike blev
Udsæden i 1667 opgivet til 4140 Tdr. Havre og 420 Tdr. Blandkorn,
og Fogderiet har saaledes paa den Tid neppe avlet mere end
24000 Tdr.; i 1723 derimod var Udsæden 7100 Tdr. Havre og 870
Tdr. Blandkorn, Avlingen følgelig omtr. 42 400 Tdr. For
nærværende Tid [1855] udgjør den første 23488 Tdr. og den sidste neppe
under 140 000 Tdr. I Aas Prestegjæld i Folio blev Udsæden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
