Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
% Historiske og politiske Afhandlinger
1667 opgivet til 1164 Tdr. Havre og 90 Tdr. Blandkorn; i 1723
derimod til 1888 Tdr. Havre og 110 Tdr. Blandkorn. I Kraakstad
1667 til 815 Tdr. Hvr. og 54 Tdr. Blk.; i 1723 derimod til 1122
Tdr. Hvr. og 50 Tdr. Blk. I Vestby 1667 til 924 Tdr. Hvr. og 52
Tdr. Blk.; 1723 derimod til 1322 Tdr. Hvr. og 72 Tdr. Blk. I
Boken 1667 til 550 Tdr. Hvr. og 30 Tdr. Blk.; i 1723 til 660 Tdr. Hvr.
og 30 Tdr. Blk.. I Lier 1667 til 1154 Tdr. Hvr. og 112 Tdr. Blk.;
i 1723 til 1700 Tdr. Hvr. og 136 Tdr. Blk. I Modum 1667 til 346
Tdr. Hvr., 386 Tdr. Blk. og 5 Tdr. Byg; i 1723 til 1070 Tdr. Hvr., 260
Tdr. Blk. og 25 Tdr. Byg, Rug og Erter. I Hole Prgld. [Ringerike]
i 1667 til 320 Tdr., hvoraf det meste Blandkorn, omtr. 50 Tdr.
Havre og 30 Tdr. Rug, Byg og Erter; i 1723 til 684 Tdr., hvoraf
230 Tdr. Havre, 250 Tdr. Blk., 140 Tdr. Byg, 64 Tdr. Rug og Erter
etc. Som man ser, var Udsæden i de her nævnte Distrikter fra
1667 til 1723, altsaa i knapt 60 Aar, forøget med gjennemsnitlig
mer end en Trediedel, paa flere Steder med det dobbelte eller
endog derover, — en Fremgang, som vel er overtruffen i den
senere Tid, men som efter Datidens Maalestok udentvivl maa
kaldes særdeles betydelig. — Schøning har i en Afhandling, som
siden er bleven trykt i Hermoder,1 anstillet Beregninger over
Størrelsen af Norges Kornavling i første Halvdel af det syttende
Aarhundrede, for hvilke Prestetienden af Throndhjems Stift er
lagt til Grund. Denne udgjorde nemlig paa hin Tid
gjennemsnitlig 3300 Tdr. Antager man nu, at den vilde have været en
Trediedel større, saafremt den vav bleven rigtig udredet af enhver
Tiendeyder, altsaa 4400 Tdr., og dette Tal multipliceres med 30,
saa faar man 132 000 Tdr. som Throndhjems Stifts
gjennemsnitlige Kornavling, og derefter, naar hvert af de tre sydligere Stifter
antages at have frembragt ligesaameget,2 omtr. 600 000 Tdr. for
det hele Land. Denne Beregning er, som man ser, opført paa en
temmelig løs Grund, men vinder dog i Sandsynlighed ved at
sammenholdes med lignende Opgivelser for andre Dele af Landet.
Kirketienden af Gudbrandsdalens, Hedemarkens og Østerdalens,
Solørs og Øvre Romerikes, Nedre Romerikes, Øvre Borgesyssels,
Nedre Borgesyssels, Brunlas, Tønsbergs, Bragernes’, Hadelands og
Thotens, Valders’ og Hallingdals Provstier — altsaa det hele
nuværende Christiania Stift med Undtagelse af Bratsberg Amt —
beløb sig i Aarene 1629 og 1630, hvilke begge, som ovenfor
bemerket, ikke var under Middelsaar, til resp. 5600 og 6150 eller
gjennemsnitlig 6000 Tdr. Lægger man end en Trediedel saameget
hertil — og mere end en Trediedel af Avlingen kan dog neppe
1 Hermoder 5te Bind. 1800.
2 For nærværende Tid udgjør Throndhjems og Nordlandenes Kornavling
omtrent Vs af det hele Lands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
