Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
165
det fordelagtigste Begreb om Landets Hjælpekilder. Men herved
maa ikke glemmes, at Danmark fra 1735 til 1788 havde Monopol
paa at forsyne det søndenfjeldske Norge med Korn, skjønt det
paa hin Tid langtfra producerede det hertil fornødne, og at
derfor hine Ulykker ingenlunde i samme Grad som de mange
lignende, der indtraf i ældre Tider, kan tjene som Bevis for, at
Landet manglede Kræfter til at modstaa et Uheld.
Det sidste Afsnit af forrige Aarhundrede var med faa
Afbrydelser en for Norge særdeles heldig Periode, da Landet ikke
trykkedes ved overdrevne Afgifter, medens Handelen og
Næringsveiene blomstrede. Den norske Bonde pleiede derfor endnu længe
efterat Selvstændigheden var opnaaet og Landet under en fri
Regjering gjorde Fremskridt, hvortil ingen foregaaende Periode har
kunnet opvise Mage, at se tilbage til Christian den Syvendes
Regjering som en gylden Tid. De Savn, som Landet mest havde
lidt under ved Foreningen med Danmark, var Bonden for lidet
oplyst til at forstaa. Men selv om han havde været mere oplyst,
kunde han dog ikke have følt den sterke Uvilje mod den danske
Regjering, som efterhaanden blev mere og mere almindelig blandt
Folkets øvrige Stænder. Dersom Regjeringen havde gjort lidet
eller intet for at fremme hans Oplysning, havde den derimod
stedse vist megen Iver for at holde ham ved Lov og Ret; dersom
han var blevet trykket ved tunge Skatter og en eksempelløs stor
Udskrivning, var han dog gaaet fremad i Hensyn til ydre
Livs-vilkaar og en sikker Grundvold for hans Velstand og Lykke var
vundet, hvilket for en ikke ringe Del skyldtes den danske
Regjering, som havde sikret Leilændingen en uafhængig Stilling og
befordret Selveiendommens Udbredelse. Den norske Bonde var
agtet, tildels vel endog frygtet af Regjeringen. Han var endnu
mere ved Periodens Slutning end ved dens Begyndelse en fri og
lykkelig Mand i Sammenligning med sine Standsbrødre i
Danmark og Sverige. Han følte dette, og i denne Følelse søgte
Regjeringen den bedste Støtte for Unionens Bestaaen. «Den norske
Bonde,» siger Stampe, «bilder sig ind at være langt lykkeligere,
langt bedre og fornemmere end en svensk Bonde; den Mening
skal man ingenlunde søge at betage ham; jo nærmere de ere
Grændsen, jo nyttigere er den i mine Tanker.»
III.
Oeder, Norges indsigtsfulde og oprigtigt hengivne Ven, ytrer i
sine Betragtninger over Folketællingen af 1769,1 at
Landbovæse-net her, hvor ingen Ufrihed hos Bondestanden, saaledes som i
1 Heinze, Samll. zur Gesch. u. Staatswissenschaft. I Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
