Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
% Historiske og politiske Afhandlinger
for enkelte Distrikters Vedkommende hedder, mere paa Grund af
at Terminerne for Skattens Betaling var ubeleilige, end paa
Grund af Almuens Uformuenhed. At Jordeiendommene blev lagte
øde, fordi Beboerne ikke formaaede at udrede, hvad der var dem
paalagt, eller at Kronen maatte modtage Jordegods for resterende
Skatter, skete neppe nogensinde i det attende Aarhundrede. Naar
undtages ganske enkelte vestenfjeldske Distrikter, var der intet
Ødegods længer i Landet. Tvertimod blev Agerjorden stedse
forøget, navnlig efterat der ved Fr. af 29 April 1752 var bleven
tilstaaet bestandig Skattefrihed for, hvad en Jordbruger opryddede
inden sin Gaards Grænser. Ogsaa den ældre Lovgivning havde
søgt at befordre Rydningen ved lignende Midler. Chr. 4des
Norske Lov bevilgede dem, som ryddede, 3 Aars Frihed for Leie og
Leding; ved Fr. af 28 Juni 1632 blev der tilstaaet dem 6 Aars
Skattefrihed; ved Fr. af 31 Aug. 1648 blev det bestemt, at de,
som ryddede og forbedrede deres Gaarde, maatte nyde samme
Rydningsarbeide frit deres Livstid uden nogen Forhøielse; Chr.
5tes Lovb. 3—15—1 befalede endelig enhver Gaardbruger at rydde
og fastsatte Straf for dem, som ikke ryddede ret eller paa den i
Loven foreskrevne Maade. Imidlertid havde dog Rydningen kun
liden Fremgang i det syttende Aarhundrede, hvilket havde sin
Grund dels deri, at de af Lovgivningen tilstaaede Friheder var
for smaa i Forhold til den Møie og Omkostning, som maatte
anvendes, dels i Mangel paa Formue og dels deri, at de fleste
Jordbrugere paa denne Tid var Leilændinger. At derimod
Agerjorden blev anseelig forøget i sidste Halvdel af det forrige
Aarhundrede, derom er alle enige, og der anføres Eksempler paa, at en
Gaard ved Rydning er bleven udvidet til det fire- og femdobbelte
og derover. Da Rydningen altid er forbunden med betydelige
Omkostninger, kan dette tjene som Revis for, at
Formuesforfat-ningen hos Bønderne i det hele taget har været god, og derom
vidner ogsaa Eiendomsprisernes hurtige Stigen og de navnlig i
den første Halvdel af Aarhundredet foretagne store Salg af
Krongods, Kirker, Kirkegods, Proprietærgods og adelige Sædegaarde,
hvoraf det meste kom i Bønders Eie. Levemaaden blev bedre,
og velmenende Patrioter kunde ikke noksom klage over den blandt
Almuen overhaandtagende Luksus og Overdaadighed. — Enkelte
uheldige Perioder afbrød vel ogsaa i det forrige Aarhundrede
Landets Fremadskriden og bragte Nød og Elendighed endog over
dets rigeste Bygder. Som saadanne maa navnlig udhæves
Mis-vækstaarene 1740—43 og 1773, da Almuen atter maatte gribe til
Barkebrødet og Tusinder bortreves af Hunger og dermed følgende
Sygdomme. At et enkelt eller et Par paa hinanden følgende
slette Aaringer kunde have saa skrækkelige Følger, giver vel ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
