Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
% Historiske og politiske Afhandlinger
som flere Gange med Hug og Slag tvang dem til at vende tilbage,
naar de prøvede paa at gjenoptage sin Seilads til disse Egne.1
Det synes saaledes, som om ingen Virksomhed har været dem
levnet, hvoraf de kunde søge sin Næring, uden Haandverksdrift
og Kramhandel med Almuen i de nærmeste Bygder; og selv heri
var Tyskerne blevne dem overmægtige Konkurrenter. De
Kontorske stod ude paa Bryggen med sine Kramkister og solgte i
alen- og pundevis, saa at Borgerne ikke engang havde Fordelen
af at udhøkre, hvad der tilførtes Kontoret i større Partier; de
for omkring paa Bygden, opkjøbte af Bønderne deres Produkter
og solgte til dem, hvad de behøvede, hvorved de ofte, ligesom
ved Nordlandshandelen, selv bestemte Prisen og brugte Magt,
naar nogen ikke vilde finde sig heri, ja de havde endog tilegnet
sig et Slags Forkjøbsret ved Byens Torv, saa at ingen maatte
tilstedes Adgang til at kjøbe, førend Tyskerne havde forsynt sig
med, hvad de tiltrængte. — En lignende Bolle, som disse Kontorets
Kjøbmænd spillede med Hensyn til den bergenske Handel,
spillede de tyske Haandverkere eller de saakaldte vyf Amten med
Hensyn til Byens Haandverksdrift. Ogsaa disse havde store
Forrettigheder fremfor Byens egne Borgere og besad i sin større
Kunstfærdighed, i sit Antal og den Beskyttelse, de nød hos
Kontoret, saadanne Fortrin, at en heldig Konkurrence med dem
maatte være umulig.
Skjønt man heraf ikke kan andet end danne sig en yderst
ugunstig Forestilling om det bergenske Borgerskabs Tilstand;
skjønt det aabenbart nærede sig af de Smuler, som faldt fra
Tyskernes Bord; skjønt Handelens og Industriens Bigdomskilder
gjennem disse Fremmede, hvem intet Baand knyttede til Byen,
var ligesom bortledede fra denne, er der dog ingen Tvivl om, at
det ogsaa paa denne Tid var mere talrigt og mere velhavende
end Borgerskabet i hvilkensomhelst af Norges øvrige Kjøbstæder.2
Saalænge Kontoret stod paa Høiden af sin Magt, var hele det
nordenfjeldske Norge underlagt den bergenske Tvangsstapel, og
Throndhjem og Stavanger havde som Følge heraf ingen egen
Handelsvirksomhed. I ældre Tider pleiede de hanseatiske Skibe
oftere at besøge Throndhjem, hvor de afhentede endel af Nord-
1 S. Norske Magazin I. 51 og 553.
2 Det vil i denne Henseende være tilstrækkeligt at anføre, at Bergen gjennem
hele det 16de Aarhundrede, saalangt Efterretningerne gaar tilbage, blev meget
høiere takseret i Skat end de øvrige norske Byer; saaledes paalagdes der ved
Brev af 10 August 1546 [Norske Rigs-Registr. I, 68] Bergen at udrede 1500 Daler,
medens Oslo blev paalagt 1200, Throndhjem 600, Marstrand 500, Tunsberg og
Oddevald 400, Sarpsborg og Kongelf 300, Skien og Stavanger 250. Og paa denne
Tid var Kontorets Vælde endnu saalidet brudt, at Forholdet mellem Bergens
Folketal og Velstand og de øvrige Byers ikke kan have forandret sig synderlig
til førstnævntes Fordel siden Aarhundredets Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
