Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
171
landenes Produkter, men efterat Kontoret havde udviklet sig til
en selvstændig Magt, gjorde det Paastand paa, at Seiladsen til
Havne norden- og søndenfor Bergen, hvorved dets Indtægter led
Afbræk og dets Marked, som det hed, blev fordærvet, maatte
indskrænkes eller ganske forbydes Hanseforbundets Medlemmer,
og det fik som oftest Medhold heri af sine Foresatte. Ogsaa
Regjeringen saa, af Hensyn til en let og sikker Opkræven af dens
Told, gjerne, at Handelen blev saameget som muligt koncentreret,
og for Producenterne blev det nødvendigt at føre deres Varer til
et eneste Sted, som tilbød dem en sikker Afsætning, og et Marked,
tilstrækkelig forsynet med, hvad de behøvede Hanseaternes Fart
paa Throndhjem ophørte vel aldrig ganske; men det kunde alene
undtagelsesvis lønne sig for større Skibe at seile hid, og
udentvivl er Byens Forsyning i denne Tid, som endnu meget senere,
hovedsagelig foregaaet paa saadan Maade, at de throndhjemske
Borgere paa sine egne smaa Jagter eller Skuder førte det lidet,
de havde at afsætte, til Bergen og hos Kjøbmændene paa
Bryggen tilhandlede sig her, hvad de havde behov af udenlandske
Varer. — Hvad Hanseforbundet negtede sine egne Medlemmer,
var naturligvis endnu mindre tilladt andre fremmede Nationer.
Først omkring Reformationstiden forekommer der Klager over,
at Hollænderne havde begyndt en «ny Seilads» til Throndhjem,
til Fordærvelse for det bergenske Kontor, og ved en Traktat,
afsluttet i Hamburg 1534, mellem Lybekkerne og Hollænderne,
blev det bestemt, at de sidstnævnte for Fremtiden skulde afholde
sig herfra, da de østersøiske Stæder gjorde det samme, hvorimod
Seiladsen til Bergen skulde ligesom tilforn staa alle fri.1 Først
efter Midten af det 16de Aarhundrede ser man Spor til, at
Stavanger havde været besøgt af fremmede Skibe.2 Men indtil
denne Tid og saalænge Kontorets Velmagtsdage vedvarede, kan
ingen af disse Byer have havt nogetsomhelst at betyde som
Handelssteder.
Ogsaa i det søndenfjeldske Norge havde Tyskerne tilegnet sig
et trykkende Monopol, og, hvis deres Handel i denne Del af
Landet aldrig hævede sig til nogen synderlig Betydning, var det
sikkert ikke, fordi de her maatte undvære saadanne Rettigheder,
som det var lykkets dem at opnaa i Bergen, eller fordi de her
1 S. Waitz, Jürgen Wüllenwever I, 400. o. fl. St.
2 I en Klage fra Kjøbmændene paa Kontoret i Bergen, dat. 18 September
1564, omtales, at Bremerne uden Sky bruger den forbudne Seilads paa
Stavanger, hvilket er Stæderne forbudt under Straf af at tabe deres Privilegier
og bøde 1 Mark Guld. Denne forbudne, forfængelige og høist skadelige Seilads
vilde, heder det, føre til den «löbliche Handtirungs» Undergang, hvis den ei
afskaffedes (Langes Excerpter af det Bremenske Archiv i hans haandskrevne
Samlinger). — Dette er, saavidt vides, første Gang, at nogen Seilads af fremmede
Skibe paa Stavanger findes omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
