Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
% Historiske og politiske Afhandlinger
Hanseaternes Handel i det væsentlige er blevne opretholdte i den
følgende Tid, og dermed var Faren for, at den indenlandske
Borgerstand skulde ligge under i en Konkurrence med dem,
nogenledes bortryddet.
Skjønt de endnu længe bevarede sin Overlegenhed og vedblev
at nyde store Begunstigelser, synes dog Kjøbstadnæringerne i
Danmark at have staaet paa et temmelig høit Trin af Udvikling
i Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede, ja der er endog
Grund til at antage, at de paa denne Tid var mere blomstrende
end halvandet hundrede Aar senere. Landets Kornudførsel kan
neppe have været mindre betydelig ved Reformationen, end den
var ved Suverænitetens Indførelse; snarere er det modsatte
rimeligt, da de sørgelige Følger af Bondestandens Undertrykkelse, af
dens høie Afgifter og af Hoveriet til Adelens Sædegaarde i
Mellemtiden stedse mere og mere gjorde sig gjældende; og med
Hensyn til Studehandelen, der allerede tidlig var den fornemste
Vel-standskilde for de jydske Kjøbstæder, er det bekjendt, at det
lykkedes Adelen efterhaanden at tilegne sig de mest udstrakte og for
Kjøbstadborgerne ødelæggende Forrettigheder. — Af Danmarks
mere anseelige Byer var det navnlig Kjøbenhavn, som i den
følgende Tid gik hurtig fremad i Velstand og Folkemængde; ved
Slutningen af Christian den Andens Regjering talte den neppe
mere end 12000 Indbyggere; i Midten af det syttende Aarhundrede
derimod kan dens Refolkning anslaaes til omtrent 40000.1 Men
til Gjengjæld synes flere blandt de øvrige at være gaaede tilbage,
saaledes t. Eks. Ribe, Roskilde, Stege o. fl., og navnlig indtraf der
i den første Halvdel af det syttende Aarhundrede en for
Kjøbstæderne uheldig Periode, da de alle, paa faa Undtagelser nær,
ved forskjellige Aarsager blev satte tilbage saavel i Velstand som
Folkemængde.2 — Man har med nogen Rimelighed anslaaet Dan-
1 Hammerich i Hist. Tidsskr. III. Række, II. 48—51. Det kan ansees som
taa-lelig sikkert, at Kjøbenhavn ved Suverænitetens Indførelse havde omtrent 40000
Indbyggere. Byens Borgervæbning var paa samme Tid 3000 Mand sterk. Af
Pontoppidans Origines Hafnienses p. 18b sees, at Borgervæbningen i 1522 var 811
Mand. Dersom man nu kan antage, at til begge Tidspunkter Forholdet mellem
Folkemængde og væbnet Styrke har været det samme, saa faar man ud, at
Kjøbenhavn i 1522 havde omtrent 12000 Indbyggere. I Absalon Pederssøns Capitelsbog
(N. Magaz. I. 250) omtales en Mønstring, som Erik Bosenkrantz i 1564 lod holde
over Borgervæbningen i Bergen. Her opregnes 372 Mand, foruden 88, som de
Tyske paa Bryggen havde stillet. Efter det samme Forhold skulde altsaa
Bergen paa denne Tid have havt 5 å 6000 Indbyggere. — Disse Beregninger er
imidlertid, som man ser, yderst løse og usikre.
2 I en Anmeldelse af Schlegels Danmarks Statsret (Maanedsskr. f. Liter. I.
467,) siger L. Engelstoft: «Begivenhederne efter Christian II’s Flugt gave
Kjøbstæderne i Almindelighed, og nogle fremfor andre, et merkeligt Stød, indtil
endeligen flere og nye Omstændigheder førte dem i Midten af det 17de Aarhundrede
saa godt som en total Buin imøde .... Det er let at bevise, at de, paa meget
faa nær, saasom Kjøbenhavn og Helsingør, under Christian IV’s Regjering mere
gik tilbage end frem i Population og Velstand.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
