Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
191
Rigsraad, gjorde sig stedse mere og mere gjældende paa
Kommunalselvstændighedens Bekostning. Allerede i Midten af det
femtende Aarhundrede tilegnede Kongen sig Andel i Besættelsen af
Borgermesterembederne. Endnu tidligere blev det bestemt, at
Baa-det maatte intet foretage sig eller beslutte uden i Overværelse af
Fogden, og til vigtige Beslutninger krævedes endog Kongens
Samtykke. De gamle Bylove, der var autonomiske og særegne for den
enkelte By, fortrængtes mere og mere af de almindelige
Stads-retter, der udgik fra Kongen og alene kunde forandres eller
forøges af ham. — Heller ikke med Hensyn til Næringsveiene synes
dette Tidsrum at have været en for Byerne heldig Periode. De
Adelen og Geistligheden tilstaaede Forrettigheder med Hensyn til
Handel og Haandverker var til største Afbræk for
Kjøbstadbor-gerne. Og Hanseaterne tilrev sig ogsaa i Danmark store, for den
indenlandske Handel og Kunstflid ødelæggende Privilegier.
Dog har det hanseatiske Aag aldrig hvilet saa tungt paa
Danmark som paa Norge.1 Det førstnævnte Land var ikke som en
stor Del af Norge med Hensyn til de vigtigste
Fornødenheds-artikler afhængigt af fremmed Tilførsel. De danske Kjøbstæder,
som i det trettende Aarhundrede havde naaet en langt høiere
Grad af Udvikling end de norske, havde ogsaa en større
Modstandskraft at sætte imod Tyskernes Overlegenhed i Kapital og
Ilandelsaand, og ingen af dem blev ødelagt i Bund og Grund,
som Bergen, Norges eneste betydelige Handelsstad, blev det ved
Vitaliebrødrenes Overfald i 1428 og 1429. I Danmark viste
Statsmyndigheden sig langtfra saa uvirksom og magtesløs, som den
var i Norge under Unionskongernes Regjering; det førstnævnte
Lands Interesser laa ogsaa disse nærmere og blev ikke saa let
givne til Pris som Norges. Det sjmtes altid at have været
vanskeligere for Hanseaterne at faa sine danske Friheder stadfæstede
end de norske, og, medens Bergen, Oslo og Tunsberg blev
overladte dem som et vergeløst Bytte, arbeidede Regjeringen, navnlig
efter Midten af det femtende Aarhundrede, paa at hæve den
danske Borgerstand og skaffe den Beskyttelse mod de Fremmedes
Overgreb. Christofer af Bayern oprettede et dansk
Handelsselskab og gav flere Statuter, der tilsigtede at ophjælpe de
indenlandske Borgeres Handel og Kunstflid paa Hanseaternes
Bekostning. Christian den Første udstedte i 1475 en Forordning,
hvorved det blandt andet blev de tyske Kjøbmænd forbudt at opholde
sig Vinteren over i Danmark og at drive Forprang, og det befaledes
Landbefolkningen at afsætte sine Varer til danske Borgere, af
hvem hine igjen skulde være forpligtede at kjøbe dem. — Det
synes, som at de ved denne Forordning betegnede Skranker for
1 Se Sartorius, Gesch. d. Hans. Bund. II. 398 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
