Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
% Historiske og politiske Afhandlinger
dommelig Kultur, følte sig sterk nok til at optræde ved Siden af
Samfundets herskende Klasser. Aarlige Provinsmøder, hvor
Deputerede fra alle Landets Kjøbstæder traadte sammen for at
raad-slaa om Borgerstandens Anliggender, bidrog til at styrke
Bevidstheden om dette Fællesskab. Kongerne begunstigede dem, og
navnlig bidrog Christian den Andens Bestræbelser for at kue den
mægtige Adel ved Borgerstandens Hjælp til at styrke dennes Mod
og sætte den i en gjærende Bevægelse. Ved sin Udvikling paa
det nærmeste knyttet til Tyskland, blev den ogsaa let paavirket
af de herfra udgaaende Idéer. Beformationen vandt derfor meget
tidlig Indgang i de danske Kjøbstæder og talte ivrige Tilhængere
blandt disses Befolkning paa en Tid, da de øvrige Stænder var
saagodtsom uberørte af den. Det er bekjendt, hvilke
skjæbne-svangre politiske Begivenheder der ledsagede Reformationsverket
i Danmark. I disse tog Borgerstanden en fremragende Andel;
det var fra dem, at Modstanden mod Adelens Thronkandidat
Christian den Tredie fornemmelig udgik, det var Byerne, og
navnlig de to anseeligste blandt dem, Kjøbenhavn og Malmø, som
længst og med Fortvivlelsens Kraft forsvarede den fangne Konges
Sag, i hvilken de saa deres egen. Grevens Feide, der afgjorde
Striden mellem Reformation og Katholicisme, afgjorde ogsaa den
politiske Strid mellem Adel og Borgerstand; Adelen seirede, men
ved Reformationens Seir, der hovedsagelig tilhørte
Borgerstanden, vandt denne i aandelig Henseende en ny og forøget
Betydning.
Det foregaaende vil bidrage til at oplyse de indre Aarsager
til, at Norge gjennem et saa langt Tidsrum forblev afhængigt af
Danmark, og derved ogsaa tjene til at begrunde en Betragtning
af denne Afhængighed, ifølge hvilken den opfattes som en
naturlig og nødvendig Gjennemførelse til Folkets senere selvstændige
Udvikling.
Norge, som baade ved sin Beliggenhed og endnu mere ved
en eiendommelig Samfundsorden var isoleret fra den øvrige
Verden, savnede paa Grund deraf en Hovedbetingelse for et jævnt
fremadskridende historisk Liv. Efter en Gjæringsperiode, i
hvilken de fremadstræbende Kræfter blev tilintetgjorte eller stansede
i sin Udvikling, sank Folket derfor tilbage i en uvirksom Ro,
under hvilken de svage Spor af Organisation i Samfundet næsten
ganske forsvandt og Staten ophørte at være en Magt. Det er
saaledes ikke Calmarunionen og Foreningen med Danmark, som
bragte Død og Stilstand over Landet: Døden og Stilstanden var
der allerede tilforn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
