Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
195
Danmark derimod var ved sin Samfundsudvikling og ved det
sterke Samkvem med Tyskland i langt høiere Grad end Norge
draget med ind i de almindelige europæiske Kulturbevægelser.
Dets Adel besad politisk Magt, som hvilede paa et sikkert
Grundlag, og indtog i social Henseende en over det øvrige Folk høit
opløftet Stilling; dets Borgerstand var, idetmindste sammenlignet
med den norske, velhavende og talrig og besjælet af en
fremadstræbende Standsaand; begge havde ved sin Udvikling og
Institutioner, tildels ogsaa ved sin Oprindelse, en fuldkommen
europæisk Karakter og stod i uafbrudt Berørelse med sine
Stands-fæller i det nærliggende Tyskland. Deri laa en Overlegenhed
begrundet, som maatte gjøre sig gjældende i enhver Forbindelse.
Under Calmarunionen, der stiftedes og opretholdtes af de adelige
Stormænd, var ethvert af de forbundne Bigers Indflydelse
fornemmelig afhængig af den Magt, som dets Aristokrati havde
naaet. Den danske Adel viste sig snart at være den sterkeste og
havde ved Underhandlinger og Afgjørelser mellem Rigerne som
oftest mest at sige. Herved forberedtes Skridt for Skridt Norges
politiske Afhængighed, medens samtidigt Skriftsproget mere og
mere tabte sin nationale Karakter, og Paavirkningen fra Danmark
blev synlig i Lovgivning og Institutioner.
Hvad der saaledes under Calmarunionen var forberedt, blev i
alle Retninger og med én Gang fuldendt ved Reformationen. Og
denne Gang var det ikke blot Overlegenheden hos Danmarks
Adel, men maaske endnu mere Overlegenheden hos dets
Rorger-stand, der gav Norges Skjæbne en for alle Tider afgjørende
Vending. Adelen fuldendte dets politiske Underkastelse. Efter
Ophævelsen af det norske Rigsraad, som, hvor svagt og splittet det
end var, dog altid havde opretholdt en vis Grad af selvstændig
Statsmyndighed, dannede begge Riger en fuldkommen Helstat,
og blev, som det heder, «incorporerede med hinanden». Men ved
Kirkereformationen flk denne Helstat en tilsvarende indre
Sammenhæng. De reformatoriske Idéer fandt, af de ovenfor
udviklede Grunde, en frugtbar Jordbund hos Rorgerstanden i Danmark
og vakte hos denne et Liv og en Gjæring, der skabte en rig
Literatur og et Skriftsprog. I Norge derimod var Borgerstanden for
svag og for lidet udpræget til at bære en aandelig Bevægelse, og
den nye Lære, den nye Tidsaand, som Folket ikke havde kunnet
tilegne sig paa selvstændig Maade, maatte overføres til det som
dansk. Dets aandelige Afhængighed indtraadte saaledes, ikke
mindre end den politiske, paa en naturlig Maade ved Tingenes
egen Magt. Gjennem indflyttede danske Adelsmænd og Borgere,
gjennem Lovgivning, Sprog og Seder, gjennem Kirken og Skolen,
blev Norge fuldstændig draget ind under den dansk-tyske Kulturs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
