Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
% Historiske og politiske Afhandlinger
Antal som Anseelse og Rigdom langt overveiende Bestanddel af
den saakaldte «norske Adel». — Hvad disse sidste angaar, da
synes de stedse at være forblevne fremmede for Norge. Blandt
de smaa norske Jorddrotter fandt de ingen, som de kunde agte
for sine Jævnlige, hvorimod de vedblev at staa i den nøieste
Forbindelse med deres Stamfrænder og Standsfeller i Danmark.
At opnaa de samme Friheder og Privilegier som disse, var det
Maal, mod hvilket de stadigt arbeidede hen, og det er allerede i
det foregaaende Afsnit af denne Afhandling omtalt, at disse
Bestræbelser ingenlunde blev ganske frugtesløse.
Medens saaledes Samfundsformer, der havde en fremmed
Karakter og Oprindelse, blev overførte til Norge gjennem de
indflyttede adelige Familier, styredes Landet ganske paa dansk
Manér af de fra Danmark opsendte Lensherrer, og med disse fulgte
igjen en Skare af underordnede Betjente, Lakaier og Skriverkarle,
som ved sine Herrers Protektion ofte erholdt gode Embeder i
Norge og blev befordrede til Fogder, Toldere, ja endog til
Lagmænd. Selvfølgelig var det for saadanne Personer meget
vanskeligt at finde sig tilrette i Forholde, der var saa forskjellige fra
dem, i hvilke de var opdragne, som de Norske, og hvad den
norske Lovgivning angaar, da var den endog affattet i et Sprog, som
de ikke forstod. Følgen heraf var, at de, saavidt det lod sig gjøre,
satte sig ud over begge Dele, og paa denne Maade flk danske
Love og danske Betssedvaner mere og mere Indpas ved Siden af
Landets egne.
Ogsaa fremmede Kjøbstadborgere, Handlende og Haandverkere,
begyndte efter Beformationstiden at nedsætte sig i stort Antal i
de norske Byer. Tilforn synes disse sidstes Befolkning, saavidt
man kan slutte af de i Aktstykker fra det fjortende og femtende
Aarhundrede opbevarede Navne paa Baadmænd, Borgermestere
og andre Byboere, at have været temmelig ublandet. Handelen
var ubetydelig og Forbindelsen med Udlandet derfor ogsaa kun
ringe. Tyskerne, det eneste Folk, med hvilket Norge i hin Tid
drev en livlig Handel, havde sit Kontor og sine Faktorer, der
udgjorde særskilte Korporationer, og som, saalænge Hanseaterne
stod paa Høiden af sin Magt, ikke blandede sig med Borgerskabet.
Men efterat Kontorets Monopol var begyndt at svækkes og det
bergenske Borgerskab havde vundet nye Kræfter, fandt mange af
Bryggens Kjøbmænd sin Begning ved at gaa under norsk Ret og
nedsætte sig som Rorgere i Byen, og de Forfølgelser, som disse
Frafaldne stundom var Gjenstand for af deres forrige Medbrødre,
kunde ikke hindre, at deslige Frafald stedse blev hyppigere.1
1 Satorius, Gesch. d. Hans. R. III. 1U8-U9; Norske Rigsregistr. II. 117, 605;
Nor. Magaz. I. 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
