Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
203
Mads Bagge til Borregaard var Slotsfoged paa Akershus 1599,
Holger Bagge Foged i Ryfylke 1563 o. s. v. Blandt Geistligheden
forekommer flere; Thorbjørn Olafssøn, Throndhjems første
lutherske Superintendent, hørte, som bekjendt, til Slegten Bratt, en
Thorbjørn Olssøn Skaktavl forekommer som Sogneprest til Thoten
1554, en Eystein Bratt som Sogneprest paa Lom o. s. v.1
Udelukket fra Andel i Landets Styrelse og fra de indbringende
Forleninger, overseet af de indflyttede Udlændinger, gik den
norske Adel hurtig sin fuldstændige Undergang imøde, og af de
Slegter, som endnu bestod ved Beformationen, saasom Galle,
Krukov, Bagge, Galtung, Rostung, Benkestok, Theiste, Bratt,
Gyl-densø, Bernhoft, Hartgenger, Hardingmand, Dahl, Green, Orm,
Skåk, Haar, Skaktavl, var de allerfleste omkring Suverænitetens
Indførelse uddøde eller ophørte at eksistere som adelige. De
sidste Spor af dem leder som oftest ned i Bondestanden. I Biskop
Dorphs Optegnelse paa adelige Familier i Akershus Stift 17492
nævnes saaledes som endnu levende Descendenter af Slegten
Bagge nogle fattige Bønderfolk i Tunø Prestegjæld, der «have
degenereret fra deres adelige Extraction»; sammesteds omtales en
Bonde i Romedal, der nedstammede fra Familien Skaktavl, og
flere Rønder i Gudbrandsdalen, der sagdes at være Descendenter
af de adelige Slegter Gjesling, Rratt og Eldjarn; den sidste
Hardingmand var nogle Aar tilforn død som Husmand «i yderste
Armod».
At der hos disse norske Adelsfamilier, saa ydmyge end deres
Kaar var, og saa lidet de end havde været vante til at tage Del
i det offentlige Liv, maatte, ialfald i den nærmeste Tid efter
Stats-forandringen, røre sig nogen Uvilje over Udlændingernes
Herredømme i Norge og over den Tilsidesættelse, som blev Landets
egne Børn til Del, synes rimeligt og naturligt nok; men kun et
eneste Træk er bekjendt, der kan tydes som en Ytring heraf,
nemlig den Forbindelse, i hvilken Enno Brandrøk, en Søn af
Erkebiskop Olafs tro Mand, Christopher Throndssøn Rostung,
og tilligemed ham flere andre Nordmænd af fornem Ryrd, skal
have staaet med de Svenske under Syvaarskrigen3. Til en
bevidst national Opposition mod den i alle Retninger fremtrængende
Danskhed formaaede de ganske vist ikke at hæve sig. Danmarks
Adel havde allerede længe før Statsforandringen været deres
Mønster, og det var udentvivl en Gjenstand for deres ivrigste
Bestræbelser at blive optagen i Kredsen af de fra Danmark
stammende Familier, som efter Reformationen udgjorde den saavel i
1 Disse Notitserer hentede af Diplomat. Norveg., Registranterne, Langes Lister
over Embedsmænd (i Rigsark.).
2 Magazin til den D. Adels Hist. S. 43 ff.
3 S. fornemmelig Berg, Om Landevernet p. 312 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
