Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 % Historiske og politiske Afhandlinger
afsætte eller forjage fra deres Sæder, ophævede Klostrene,
inddrog en stor Del af det geistlige Gods under Kronen og berøvede
Kirkerne deres kostbare Prydelser. Det var blotte udvortes
Foranstaltninger, i hvilke Folket ingen Del havde, og som derfor
ingen Virkning kunde have paa Folkets indre Tilstand. Her
savnedes enhver forudgaaende aandelig Bevægelse, enhver
Forberedelse, ja endog Muligheden for, at de Idéer, paa hvilke
Reformationen i religiøs Henseende hvilede, kunde optages og blive
virksomme. Voldshandlinger, foretagne af fremmede Leiesvende, ved
hvilket Geistlige, for hvem Almuen nærede Ærefrygt blev afsatte
eller mishandlede og Kirkerne plyndrede, var ikke skikkede til at
løfte Folket i aandelig Henseende. Reformationen fremkaldte
heller ikke her som i Danmark en Literatur. Først et helt
Aarhundrede senere fik Norge sit første Bogtrykkeri, og blandt
Bønder og Fiskere, af hvilke Landets Befolkning paa hin Tid
saagodtsom udelukkende bestod, var der heller intet Publikum,
for hvilke Bøger kunde skrives og trykkes. Saa hurtigt og let
som Kirkereformen i udvortes Henseende blev gjennemført, saa
længe varede det derfor, før den nye Lære begyndte at trænge
ind og at gjøre sin Indflydelse gjældende, og det var gjennem danske
Lærere og danske Bøger, at dette skete. Størsteparten af de
lutherske Superintendenter og Lærere ved de offentlige Skoler,
mange af Presterne, hvem Reformationsverkets indre Fuldendelse
blev overdraget, var danske; de ved Skole- og! Kirketjenesten
brugelige Bøger blev opsendte fra Danmark, og af det rige
Forraad af Folkebøger og religiøse Skrifter, som den danske
Literatur allerede i det sekstende Aarhundrede havde at opvise, fandt
mange Udbredelse ogsaa i Norge, hvor omreisende danske
«Bogførere» med sine Postiller og Viser, Eventyr og Ridderromaner
tilfredsstillede Behovet af aandelig Føde.
Christian den Tredie lod, som bekjendt, ved Kjøbenhavns
Universitets Professorer udarbeide en dansk Bibeloversættelse,
der udkom i 1551, og af hvilken Eksemplarer blev omdelte til de
Kirker, som havde erlagt 2 Rigsdaler i «Bibelpenge»; ogsaa de
norske Kirker deltog heri, og i 1556 var 96 Eksemplarer sendte
op til Norge til Fordeling blandt disse.1 Paa en særegen norsk
Bibeloversættelse har der aldrig været tænkt, og det er let at
forstaa, hvorfor en saadan maatte synes unødvendig. Det norske
Sprog var nu kun til som en Dialekt, der taltes af Bondealmuen;
det i Norge brugelige Skriftsprog derimod var Dansk, og Dansk,
eller ialfald et Blandingssprog, i hvilket Dansk var
Hovedbestanddelen, har udentvivl ogsaa været Talesprog i Byerne og blandt
de høiere Samfundsklasser. Dette Forhold var i det væsentlige
1 (Danske) Kirkehistoriske Samlinger II. 406.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
