Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
207
allerede indtraadt før Reformationen, og man kan følge dets
Udvikling gjennem hele det fjortende og femtende Aarhundrede.
Allerede under den første Forening mellem Norge og Sverige, da
mange svenske Geistlige blev ansatte i Norge, da norske og
svenske Adelsfamilier indgik hyppige Forbindelser med hverandre,
og da Hoffets Sprog og Omgangstone var svensk, begyndte
Skriftsproget i Norge at afvige sterkt fra sin gamle Form og at vise
Spor af fremmed Paavirkning. I den følgende Tid bliver denne
Sprogblanding stedse mere og mere iøjnefaldende, navnlig efterat
Calmarunionen havde bragt alle tre nordiske Riger i en nærmere
Forbindelse med hinanden. Det danske Sprog fik nu, baade paa
Grund af at det var videst fremskreden i sin Udvikling, det vil
sige i Opløsningen og Afslidningen af de gamle regelbundne
Former, og paa Grund af Danmarks Stilling som Unionens
Hovedrige, en overveiende Indflydelse paa begge de andre
nordiske Sprog. Denne Indflydelse kom i Begyndelsen sterkest
tilsyne i Sverige, hvor Skriftsproget næsten ganske smeltede
sammen med det danske, medens det norske Sprog, der havde en
mere udpræget antik Karakter, ogsaa længst bevarede sine
oprindelige Former. Endnu i Midten af det femtende Aarhundrede
er der en stor, i Endelser, Lydsystem og Ordforraad overalt
fremtrædende Forskjel mellem Sproget i norske Diplomer,
konciperede af indfødte Nordmænd, og Sproget i danske, eller i
Kongebreve og andre offentlige Brevskaber, Norge vedrørende,
som udstedtes i Danmark, og i hvilke den danske Skrivemaade
er fulgt.1 Men fra nu af bliver Forholdet efterhaanden det
omvendte. I Sverige førtes Sproget ved den politiske Adskillelse og
ved en opblomstrende national Literatur ind paa selvstændige
Udviklingsbaner. I Norge derimod, som gjennem hele det
femtende og den første Halvdel af det sekstende Aarhundrede ingen
anden Literatur har at opvise end Diplomer og Brevskaber, hvis
politiske Afhængighed stedse blev større, hvor Livet og
Udviklingen i alle Betninger var stanset, gik Skriftsproget efterhaanden
over til at blive rent dansk. Tidligst viser denne Overgang sig
fuldendt i Dokumenter, udstedte og forfattede i det søndenfjeldske
Norge, medens Sproget i Breve fra det Throndhjemske endnu i
Slutningen af det femtende Aarhundrede er et Slags Dansk-Norsk*
der kjendelig adskiller sig fra det Danske.2 Men omkring Aar
1500 kan Overgangen ansees for at være i det hele fuldendt; et
1 S. Molbech, Dansk Ordbog, 2den Udgave, Fort. S. XLVII, hvor Christofer af
Bayerns Stadfæstelsesbrev af det throndhjemske Kapitels Privilegier, udstedt i
Oslo 1542, og Carl Knutssøns Brev af samme Indhold, givet i Throndhjem 1449,
er sammenstillet med Christian I’s Bekræftelse af bemeldte Privilegier, udstedt i
Kjøbenhavn 1455.
2 N. M. Petersen, Det Danske, Norske og Svenske Sprogs Hist. II. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
