Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
211
maae være Forsynet taknemmelige, fordi det saameget snarere
bragte os ud af en forældet, hens3’gnende Culturperiode, og stillede
os ved Begyndelsen af en nyere og friskere. Vi maae glæde os
over, at vi uagtet Landenes afsides Beliggenhed ogsaa kunde
blive berørte af den nyere Culturbevægelses Luftninger.»
En lignende Betragtning kan i Almindelighed gjøres gjældende
med Hensyn til, hvad der foregik i Norge i Reformationstiden.
Naar et fremmed Samfund paa en Maade overbyggede det norske,
naar alt nationalt for en Tid blev trængt i Baggrunden, saa maa
det indrømmes, at dermed begyndte et nvt Liv, en ny Udvikling
efter Aarhundreders Stagnation. Denne Stagnation var ikke af en
forbigaaende Art, den var ikke fremkaldt af tilfældige Aarsager,
men, som det forekommer os, og som vi i det foregaaende har
paapegt, begrundet i Samfundets oprindelige Sammensætning, i
det løse Forhold, hvori dets enkelte Elementer stod til hverandre,
i Mangelen af sterke sociale Baand, hvoraf et Samfunds
fremad-skriden under Kampe og Gjæring væsentlig er betinget. Overladt
til sig selv skulde maaske derfor det norske Folk, trods den Kraft
og aandelige Dygtighed, hvorom dets gamle Historie og Literatur
indeholder saa mange uomtvistelige Vidnesbyrd, være blevet
staaende udenfor de almindelige europæiske Kulturbevægelser.
Dersom Christian den Tredie ikke havde beseiret sine Modstandere,
skulde Norge maaske være forblevet katholsk. Vist er det, at
Betingelserne for en selvstændig Tilegnelse af Reformationen kun
i ringe Grad var tilstede, og det var dog bedre, at det norske
Folk blev delagtigt i dette store Fremskridt, endog med Tabet af
sin Selvstændighed, end at det skulde have været afstængt for
den nyere Tids Oplysning.
Iøvrigt, skjønt Denationaliseringen syntes at have overvundet
enhver Modstand, trængte den dog ikke dybt ned under
Overfladen, hvad jo ogsaa de naturlige Forhold maatte forbyde. Det
er allerede i det foregaaende Afsnit af denne Afhandling bleven
paavist, at Landbo- og Eiendomsforholdene under alle politiske
Omveltninger vedligeholdt sig uforandrede eller udviklede sig i
en de Danske ligefrem modsat Retning, og det er denne
Samfundets indre Organisation, som til syvende og sidst udøver den
bestemmende Indflydelse paa Karakteren af et Folks Udvikling. Hos
Bondestanden, som i Norge ikke var en Kaste af undertrykte
Arbeidere, men i en vis^Forstand det egentlige Folk, der ikke
erkjendte nogen Overmænd, der havde sin Adel, sine ansete Slegter,
sin Historie og sin særegne Kultur, bevaredes den oprindelige
Nationalitet uforfalsket, i lang Tid vistnok uden at gjøre sig
gjældende, men ogsaa uden at tabe sin Spireevne. Ligeoverfor
den stod Bybefolkningen, Embedsmændene, overhovedet de høiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
