Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
% Historiske og politiske Afhandlinger
Sprogforandringen, hvor det rigtige Udgangspunkt for
Bedømmelsen af Norges og Danmarks indbyrdes Forhold i hin Tid
forekommer os at være klart betegnet: «Det kunde vel ved første
Øiekast synes som det var en Skade for Norge, at dets eldgamle,
velklingende, paa strengt-grammatiske Former rige Sprog nu stod
i Begreb med at vige Pladsen for et visselig lidet tækkeligt
Over-gangssprog, med mere afslidte end afslebne Former, uden strenge
Regler. Og som en større Skade kunde det vel ansees, at derved
ogsaa den gamle herlige Literatur blev forsømt og forglemt. Men
ved nærmere Betragtning vil man finde, at Skaden kun er
tilsyneladende. Hvorsomhelst man vender sig i det civiliserede
Europa paa den Tid og den nærmest foregaaende, iagttager man
samme Phænomen. Den nøie Berørelse, hvori de forskjellige
Nationaliteter lige siden Folkevandringerne vare komne til
hverandre, maatte ogsaa vttre sin Virkning paa Sprogene. Folk, der
maatte tale hvad man kalder gebrokkent med hinanden for at
kunne forstaae hinanden, kunde ikke anvende de regelmæssige
grammatiske Bøiningsendelser og hjalp sig, som det endnu i
lignende Tilfælde skeer, med Partikler. Phænomenet gjentog sig
overalt: Bortkastelse af de fleste Bøiningsformer og Optagelsen i
deres Sted af Partikler blev nu charakteristisk for den nyere
Europæiske Sprogcultur. Heller ikke Nordens Folk kunde
und-gaae at berøres af den samme Sprogbevægelse. — Det ligger i
Sagens Natur, at Kampen mellem Nordisk og Tydsk begyndte
tidligst og derhos var størst i Danmark, og at det Danske Sprog
derfor allerede for en stor Deel havde skilt sig ved de overflødige
Bøiningsendelser og overhovedet tilegnet sig den nyere Europæiske
Sprogcultur, førend man endnu i Sverige og Norge sporede Tegn
til nogen Forandring. Men det er af det Foregaaende klart, at
naar det nyere Danske Sprog, selv i hiin uformelige Skikkelse,
hvori vi kjende det fra det 13de og 14de Aarhundrede, kom i
Berørelse med det Svenske og Norske, maatte det som
ungdommeligere, friskere og mere belivet af den nyere Culturbevægelses
Aande, faae Overhaand over hine, der nu egentlig tilhørte en
forgangen Culturperiode og stod ligeoverfor det som udlevede
Oldinger mod en Yngling eller som en uddøet Vegetation mod en
fremadskridende. Saaledes vilde vel under alle Omstændigheder
seent eller tidlig den Sprogforandring have skeet baade i Sverige
og Norge, som vi vide fandt Sted i det fjortende Aarhundrede,
først, som rimeligt var, i Sverige, siden i Norge. At denne
Sprogindvirkning paa Grund af de politiske Forhold blev noget sterkere
end den ellers vilde have været, — er i sig selv, med al den
Kjærlighed og Ærbødighed vi maae have for Fædrenes herlige
Sprog og Literatur, saa langt fra at beklage, at vi meget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
