Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 21.)
Bergenhus, Eske Bilde, fuldførte efter kongelig Befaling de af
Jørgen Hanssøn begyndte Befæstningsarbeider og lod de omkring
Kongsgaarden nærmest staaende Kirker og andre geistlige
Bygninger nedbryde, hvorved Bergenhus først blev en ordentlig
Fæstning, der beherskede sine Omgivelser. Hvad der nærmest
fremkaldte disse Foranstaltninger, var vistnok Frygten for et Angreb
fra Christian den Andens Side, men udentvivl har man ogsaa
havt Bryggens overmodige Kjøbmænd for Øie, og disse maatte
idetmindste føie, at deres Stilling ligeoverfor den offentlige
Myndighed var blevet en ganske anden, efterat de beskyttende
Kirker, der stod imellem Bryggen og Kongsgaarden, var nedrevne,
og efterat denne sidste var bleven en sterk Fæstning, hvis
Kanoner i et Øieblik kunde bringe Ødelæggelse over deres Handelsstuer.
Det var derfor ogsaa en af Hovedbetingelserne i de senere
Alliancetraktater mellem Grev Christofer og Lübeckerne, da disse
deltog i Grevefeiden, at Bergenhus skulde komme i deres Besiddelse.
Denne store Kamp, der i saa mange Henseender kan betragtes
som et Vendepunkt i Norges og Danmarks Historie, var ogsaa
epokegjørende med Hensyn til Hanseaternes Magt i de nordiske
Biger. Hanseforbundets Hoved og mægtigste Stad, Lübeck, opbød
i den sine yderste Kræfter for at gjenoprette Forbundets rystede
Anseelse og tilintetgjøre Hollændernes Konkurrence i Farvande,
som det saalænge havde behersket. Men det viste sig, at Lübecks
Magthavere havde indladt sigi Foretagender, som langt overstegendog
en saa mægtig Stads Kræfter, og den udtømte sine Hjælpekilder
i en Kamp, hvis Resultat var en Opgivelse af alle de høitflyvende
Planer, hvormed den var begyndt. — Danmarks nye Konge,
Christian den Tredie, skyldte ikke, ligesom hans Forgjænger,
Lübeckerne sin Throne; han havde tvertimod vundet den trods deres
Modstand, og han var saaledes ikke som denne bunden ved
Løfter og Erkjendtlighedshensyn. Han stod heller ikke som denne
ligeoverfor det mægtige, fremadstræbende, kampberedte Lübeck,
men ligeoverfor et Lübeck, hvis Kræfter var udtømte, hvis Mod
var nedbrudt ved gjentagne Uheld, og som fremfor alt ønskede
og behøvede Fred. Han var saaledes i den gunstigste Stilling til
at befri sine Undersaatter fra det tyske Handelstyranni.
Overensstemmende med sin Karakter gik han imidlertid yderst
forsig-sigtig tilverks og foretog sig i lang Tid intet afgjørende Skridt.
Hanseaterne kaldte ham ogsaa en god og from Herre, i
Erkjendelse af, at han var mere skaansom mod dem, end de kunde have
ventet. Det lykkedes dem ikke at fravriste ham en almindelig
Bekræftelse af deres Friheder i Norge og Danmark; men han
viste dog, til Skade for sine Undersaatter, en større Eftergivenhed
mod dem, end Forholdene synes at have gjort nødvendig, ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
