Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 % Historiske og politiske Afhandlinger
vel Christofer Walkendorf som Erik Rosenkrantz sees at have
frygtet for, at Li’ibeckernes Forestillinger skulde udøve en for
den offentlige Myndigheds Opretholdelse i Bergen fordærvelig
Indflydelse paa deres svage Herre.1 Forholdene udviklede sig
imidlertid af sig selv paa en for Kontoret mere og mere ugunstig
Maade. De fremmede Nationers Konkurrence blev stedse mere
besværlig,2 og det Forfald, hvori Hansestædernes gamle
Forbundsforfatning efterhaanden nedsank, navnlig efterat den ledende Stad,
Lübeck, ved Grevefeiden havde lidt saa store Skaar i sin Magt
og Anseelse, medførte, at de Love, som Forbundets Medlemmer
engang uden Knurren havde underkastet sig, nu blev lidet
respekterede, at Hanseaterne mere og mere unddrog sig
Stapeltvan-gen, drev Handel med «ufrie Folk» (d. e. norske Borgere) over
paa Stranden, og besøgte ulovlige Havne norden- og söndenfor
Bergen. Borgerskabet i denne By vandt derved lidt efter lidt
nye Kræfter, og i Begyndelsen af Christian den Tredies Regjering
dristede de sig endog til at udruste Skibe og Jagter for at deltage
i Nordlandshandelen. De Kontorske kom herover i den største
Bevægelse; de klagede til Raadet i Lübeck over, hvad de kaldte
et Brud paa deres Privilegier; de truede med at ville forlade
Kontoret; de krævede af Befalingsmanden paa Bergenhus, at han
aldeles skulde forbyde Borgerne at fare enten norden eller
sønden, og erklærede, at de i modsat Fald ikke vilde udrede én eneste
Nordfarer mere; det kom endog til Haandgribeligheder mellem
Borgerne og de Kontorske, idet de sidste, som det heder, da hines
Skibe var udlagte paa Fjorden, reiste ud efter dem og tvang nogle
af dem til at vende tilbage. Men Borgerskabet lod sig ikke
længer skræmme, og, skjønt de hverken hos Kongen eller hos den
daværende Lensherre paa Bergenhus, Christofer Hvitfeldt, synes at
have fundet tilbørlig Beskyttelse, var den offentlige Myndighed
dog bleven for sterk til, at Tyskerne nu, som tidligere, skulde
kunne trodse den og sætte deres Vilje igjennem med Magt.
Christofer Hvitfeldt lod svare paa deres Fordringer, at han vel, for
ikke at staa i nogen Tvist og Uenighed med dem, skulde undlade
at sende sit eget Skib afsted, og at han skulde anvende sin
yderste Flid for at bringe Borgerne til godvillig at give noget efter
med Hensyn til deres Seilads paa Nordlandene, men at han
ingenlunde kunde forbyde dem denne, da de ikke mindre end
Tyskerne havde fremfarne Kongers Privilegier derpaa. Christian
den Tredie lod, efterat saavel Lübeckerne som det bergenske
Borgerskab var indkommen med sine Klagemaal til ham, beramme
1 Dipl. Norv. II. 1149 og 1160.
2 Skotterne fik paany Handelsfrihed i ßergen; Dipl. Norv. III. 1144.
Ani-sterdammerne fik endog lige Rettigheder med de Tyske, Becker, Gesch.
Li’i-becks. II. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
