Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
% Historiske og politiske Afhandlinger
dem endog stundom at indtage deres Ladning; men de maatte
afstaa herfra, da den norsk-danske Regjering truede med i
modsat Fald at ville berøve dem alle deres Privilegier. De nedsatte
den Afgift, som deres egne Skibe havde at erlægge til Kontoret
ved deres Ankomst til Bergen, lige ned til en Trediedel af dens
oprindelige Størrelse; men det bergenske Rorgerskab kunde ikke
desto mindre konkurrere med dem i Skibsfarten paa Tyskland,
og det blev ikke desto mindre mere og mere sedvanligt, at
hanseatiske Skibe, istedetfor at lægge til ved Bryggen og lade de
Kontorske faa deres Ladning, omgik de fordringsfulde
Mellemmænd og drev umiddelbar Handel med Nordmændene. De
Kontorske foretog sig at opkræve de dem tilkommende Afgifter, ikke
blot ved Bryggen, men ogsaa ved adskillige Ringe udenfor
Bergen, hvorved Skibene pleiede at lægge til, for saaledes at
forebygge, at Hanseaterne unddrog sig Stapeltvangen; men ogsaa dette
blev forbudt.1 De tog, for at hindre Borgerskabets Opkomst, sin
Tilflugt til allehaande smaa Forholdsregler: som til Eks. at negte
norske Borgere Kredit, at forbyde alt Kompagniskab med dem
etc.; men disse Forholdsregler, som havde været virksomme i
deres Velmagts Dage, kunde nu alene blive til deres egen
Skade.
Hvad der endnu var levnet dem af Forrettigheder fremfor
andre Udlændinger eller fremfor det bergenske Borgerskab, gik
for den allerstørste Del tabt under Christian den Fjerdes
Regjering. Denne Konge viste som bekjendt megen Iver i at befordre
den indenlandske Borgerstands Opkomst, og han trængte desuden
for meget til Penge til, at han kunde ville skaane Privilegier, ved
hvilke Kronens Privilegier led noget Afbræk. Han paalagde de
Kontorske at udrede lige med Borgerskabet Akcise af deres 01,
for hvilken Afgift de hidtil havde været fritagne.2 Han fordrede
af dem, at de skulde deltage med Borgerskabet i alle Skatter og
Kontributioner, der blev paalagt Byen, og som forhadte
Fremmede maatte de ofte endog udrede meget mere, end hvad der
stod i et passende Forhold til deres Næring og Formue.3 Han
forhøiede Tolden for dem saavel som for sine egne Undersaatter,
1 Paus III. 559.
2 Norske Tegneiser 10. Januar 1622 og 2. Februar 1632. — Øllet spillede en
saa betydelig Rolle i Handelen paa hin Tid (i 1577—78 indførtes saaledes 12770
Tønder tysk 01 til Bergen, N. Mag. II.), og navnlig i Nordlandshandelen, at den
Omstændighed, at Borgerskabet maatte erlægge Akcise af deres 01, medens de
Kontorske var fritagne, maa have været en af de største Hindringer for, at
Borgerne kunde bestaa en heldig Konkurrence. Se N. Rigsregistr. II. 431.
3 N. Tegn. 1. Juni 1629, 25. Mai 1639, 4. September 1640. Af de tvende
sidstnævnte Breve erfares, at Borgerskabet havde udvirket, at den ene Halvpart af
den Landehjælp-Kontribution, som Byen skulde udrede, blev paalagt de
Kontorske, hvorover disse ganske vist havde god Grund til at beklage sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
