Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark 1537—1814 219
»
gjørelse ved den bekjendte Odense-Reces af 1560. Det blev ved
denne bestemt, at Borgerne skulde have Tilladelse til at besøge
Nordlandene med 24 Skibe i de nærmest følgende tolv Aar, efter
hvilken Tids Forløb Kongen vilde have sig forbeholdt at trælfe
en ny Forføining. Det vedtoges fremdeles, at det skulde staa
Borgerne frit for at kjøbe og sælge med de tyske Kjøbmænd, og
at alle Forbud eller Statuter, som var til Hinder herfor, skulde
være ophævede; at Borgerne, naar de kom fra Nordlandene med
deres Fisk, først skulde bringe den til Bergen, men at det, naar
de ikke her fik den solgt, skulde staa dem frit for at bringe den
til andre Steder efter deres Behag; at fremmede Kjøbmænd ikke
skulde være tvungne til at lægge sine Skibe til Bryggen, og at
det skulde staa dem frit for at handle med de Kontorske eller
Borgerne, hvad enten deres Skibe laa ved Bryggen eller ikke; at
Tyskerne ikke maatte udføre Viktualier og ikke drive Kræmmeri,
og at Nordmændene skulde have fri Handel i Hansestæderne,
ligesom de Tyske havde det i Norge.
Jo mere Hanseaternes Magt og Privilegier blev indskrænkede,
jo vanskeligere maatte det blive dem at forsvare, hvad der endnu
var dem levnet. Efter Recessen af 1560, ved hvilken Kontorets
Interesser var blevne saa eftertrykkeligt angrebne, skred dets
Forfald stedse hurtigere fremad. Bergens Borgere greb mere og mere
om sig; Turen var nu kommen til dem at fortrænge deres
gamle Fiende, og de understøttedes heri af Regjeringen, hvis Slag
Hanseaterne ikke længer besad andre Midler til at afvende end
Bønner og ydmyge Forestillinger.
Allerede inden de tolv Aar var forløbne, i hvilken Recessens
ovenciterede Bestemmelse angaaende Nordlandshandelen skulde
gjælde, havde Borgerne, som de Kontorske klagede over,
betydelig udvidet deres Fart paa Nordlandene, og efter hin Tids Udløb,
da enhver Indskrænkning bortfaldt, varede det ikke længe, førend
de istedetfor 24 Skibe havde hundrede eller flere i Søen, som
deltog i det nordlandske Fiskeri. Deres Skibe viste sig stedse
hyppigere i de tyske Stæder, og efterat Tyskere og Nordmænd
var stillede paa en nogenlunde lige Fod med Hensyn paa
Tolden, medens de sidstnævnte var fri for Afgifterne til Kontorets
Vedligeholdelse, kom det snart derhen, at Handelen mellem
Tyskland og Norge blev drevet med lige stor eller større Fordel af
norske Skibe end af Hanseaternes.1 Det var forgjæves, at disse
ved alle mulige Midler søgte at stemme sig imod denne Tingenes
Vending. De unddrog sig den ved Recessen af 1560 paalagte
Forpligtelse til at indrømme norske Skibe, der kom til
Hansestæderne, de samme Rettigheder, som de selv nød i Norge, ja forbød
1 Sartorius, III. 145-6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
