Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
225
sig godt med Kong Christian, der havde givet dem et Skytsbrev
(10. December 1531).1 Heraf sees, at der endnu paa denne Tid
har fundets tyske Vintersiddere i Oslo og Tunsberg. Senere
derimod nævnes de intetsteds, og man maa saaledes formode, at
Hanseaternes Fartøier i de søndenfjeldske Kjøbstæder er
ophævede i de nærmest følgende Aar efter 1530.
Det var omkring denne Tid, at Trælasthandelen i det sydlige
Norge tog et saa betydeligt Opsving, at den blev en af Landets
vigtigste Næringsveie. Dette Opsving har i endnu langt høiere
Grad end Fiskehandelens Emancipation fra det hanseatiske
Monopol været af Betydning for Dannelsen af en national norsk
Borgerstand, og fortjener derfor at omtales nærmere.
I den ældste Tid synes man, udenfor hvad der brugtes til
Bygning og Brændsel, alene at have gjort sig Skovene nyttig ved
Tjærebrænding og Salttilvirkning. Denne sidste var en meget
udbredt Næringsvei for Kystbeboerne, og der fandtes Saltkogerier
endog inde ved Bunden af d}’be Fjorde, hvor Vandet er meget
brakt. En saadan Bedrift, der maa have slugt enorme Masser
Brændeved, kan alene være bleven anseet for lønnende i en Tid,
da Træmaterialet endnu intet eller saagodtsom intet Værd havde.2
Først i det fjortende Aarhundrede forekommer der Antydninger
til, at Udskibning af Trælast har fundet Sted;3 men denne har
ganske vist i lang Tid været høist ubetydelig. Udlandet havde
endnu ikke nogen regelmæssig Tilførsel af norske Skovprodukter
behov; der var endnu intet fast Marked aabent for disse, og
Følgen heraf var, at de ikke kunde blive Gjenstand for nogen
selvstændig Virksomhed i de norske Byer, men at Trælasthandelen
saagodtsom ganske var i fremmede Kjøbmænds Hænder. Skotske
og hollandske Skibe kom enkeltvis til de norske Kyster og
tilhandlede sig af Bønderne i de Søen nærmest liggende Strøg,
hvor Skoven dengang endnu voksedç frodigt, hvad de behøvede
af Trævare; Hanseaterne gik endog saa vidt, at de paa sine
Farter forbi Landet selv forsynede sig i Skovene med Tømmer
og Brændeved, uden at bekymre sig om Eiermændene, og dette
Uvæsen synes at have vedblevet i lang Tid, trods gjentagne
kongelige Forbud derimod. — Det er sandsynligt, at
Trælasthandelen er gaaet fremad, om end langsomt, gjennem hele det
femtende Aarhundrede. Behovet blev større og regelmæssigere, og
Handelen var nu ikke længere udelukkende passiv, hvilket blandt andet
kan sees af det norske Rigsraads Brev af 4. December 1490,4 hvorved
1 Nor .II. 92-98.
2 Munch, D. N. F. Hist. II. Afd. I. 353.
3 Dipl. Norv. I. 266, 511, V. 137, Norg. gl. Love III. 204.
4 Dipl. Norv. II. 963. — Jvfr. Danske Magazin III. Række V. 147 ff., hvor der
i et Thingsvidne fra 1489 oplyses, at norske Skibe allerede længe havde pleiet at
komme til Isefjorden med Trælast, der solgtes til Bønderne.
15 — Sars: Samlede Verker III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
